- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
91

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91
allesammen beholdt vi af hverandre erindringer,
som, de kunde være mere eller mindre flygtige
eller varige, de var i ethvert tilfælde oprigtige.,
Naar jeg saa sad her ved denne »engelske«
middag med sin rigdom af kniplinger, sløifer,
ringe, omhyggelig opsatte fletninger og sine knit
rende*silkedragter, sa jeg til mig seiv: Hvormange
unge kvinder skulde ikke være lykkelige uden alt
dette og gjøre andre lykkelige! Hvormange ven
ner og elskere sidder der ikke og puffer med al
buerne mod hinanden og ved ikke seiv af det.
Gud maa vide hvorfor, men de vil aldrig vide af
den lykke, de har lige for haanden, og vil aldrig
seiv skjænke sig den, om de længes efter den al
drig saa brændende!
Jeg følte mig sørgmodig stemt; det gaar mig
altid saaledes efter dette slags middage. Uden at
bryde mig om desserten reiste jeg mig fra bordet
og gik ud for at drive om *en stund, i haab om
saaledes at jage min nedtrykthed paa dør. Jeg
streifede om paa maafaa og kom ind i nogle smaa,
trange, skidne, mørke gader. Der var butikfolk,
som såtte skodder for vinduerne, drukne arbeidere,
vandbærere, hatteklædte damer, som stod paa lur
langs husvæggene. Det drog mig altsammen forbi
uden at interessere mig. Saalangtfra at min sørg
modighed spredte sig, den tiltog tvertimod. Det
var biet fuldstændig nat, da jeg atter befandt mig
i nærheden af hotellet, uden at se mig omkring,
uden tanker paa nogetsomhelst, aldeles bortseet
fra, at ogsaa søvnen nok kunde ha sin del i den
sjælelige tilstand, hvori jeg befandt mig. Jeg
havde denne følelse af indre, aandelig kulde, som
fylder én, nåar man befinder sig ganske alene i
en ukjendt egn.
Jeg drev henover langs kaien, med øinene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free