- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
92

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92
mod jorden, ivrig efter hnrtigst muligt at komme
hjem igjen til Schweitzerhof. Plnclselig naaede
nogle høist forunderlige, men samtidig uendelig
bløde og behagelige toner til mit øre. De virkede
som en ren forfriskning paa mig, omtrent som om
mørket, der havde lagt sig om min sjæl, med ét
maatte vige for et muntert, straalende lyshav. Jeg
følte mig som gjenfødt. Min indslumrede iagt
tagelsesevne vaagnede atter og begyndte at fæste
sig ved de mig omgivende gjenstande, og indsjøens
strenge skjønhed, som ligetil dette øieblik havde
ladt mig überørt, steg pludselig som ved et trylle
ord frem for min beskuelse. Jeg følte mig aldeles
ufrivillig slaaet af den blide sørgmodighed, hvoraf
nattehimmelen, der oplystes af den i synskredsen
opstigende maane, var præget, af den mørke vand
flades übevægelige ro, mens den her og der gjen
speilede strandbreddens lys, af bjergenes henfly
dende linje, som halvveis svandt hen i den fjerne
nattetaage, af frøernes kvækken og af vagtlernes
sagte fløiten inde fra sine reder paa den modsatte
strand.
Lige ret imod mig paa den kant, hvorfra disse
toner kom, der i den grad havde henrykt mig,
og som af denne grund mere særligt la beslag paa
min opmærksomhed, opdagede jeg i halvmørket midt
ude i gaden en menneskestimmel, som stod i en
halvrunding i nogen afstand fra en liden, sortklæclt
mand. Bag klyngen og den lille mand reiste ha
vens trær sig i skarpt tegnet silhouet mod den
blåa, her og der af mørke skyer furede himmel.
Lige i nærheden løftede den gamle kathedralkirke
sine taarne med de alvorsfulde spir majestætisk
mod himmelen.
Jeg gik nærmere, og efterhaanden blev tonerne
mere bestemte. Runde, harmoniske akkorder bøl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free