- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
97

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97
Han tidde stille og ventede et øieblik. Men
da der ingen var, som gav ham noget, rystede han
atter paa sin guitar og sa:
Og nu, mine damer og herrer, nu skal jeg
synge Rigi-sangen for Dem.«
Deroppe i hotellet forholdt hans publikum sig
stille og ventede paa den belovede sang. Nedenfor
i massen lo man ad sangerens kaudervælsk og des
uden over, at der ingen var, som gav ham noget.
Jeg kastede nogle centimes til ham, som han meget
behændigt lod glide over fra den ene haand i den
anden og derfrå ned i vestelommen. Han såtte
atter huen paa og intonerede den tyrolersang, som
han havde git navnet Rigi-sangen.
Denne sang, som han altid gjemte paa til
slutningsnummer, var endnu smukkere end de fore
gaaende og blev ogsaa modtat med enstemmigt
bifald.
Da han var færdig med den, rystede han
igjen sin guitar, tog atter huen af og la den etpar
skridt foran sig paa jorden, idet han gjentog sin
lekse: »Mine herrer og damer, dersom De skulde
indbilde Dem, at jeg tjener noget. . . . .« Efter
alle ydre tegn at dømme var hele denne ansamling
af aand og dannelse paa hans side, og desuagtet
kunde jeg dennegang baade i hans stemme og i
hans bevægelser læse en usikkerhed og ængstelse,
som yderligere blev fremhævet af hans Ulle uanse
lige figur. Det elegante publikum déroppe, som
sad der med straalende lys over sin rige, kostbare
paaklædning, beholdt fremdeles sin konventionelle
übevægelighed. Nogle herrer talte sammen om
sangeren i rolig, kold, dannet tone, og det sam
tidig som han stod dernede med oprakte hænder.
Andre herrer betragtede nysgjerrigt hans lille,
sorte silhouet. Fra balkonen hørte man en klingende
» Tolstoj: Fyrst Nekliudoff. 7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free