- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
98

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98
frisk pigelatter. Nedenfor i massen blev der over
alt snakket og leet. For tredje gang gjentog den
Hile sanger sin lekse, men sagte og nølende. Han
endte ikke engang, gjorde endnn engang en runde
med huen, men lod den strax synke med en mod
løs bevægelse. Og ikke et eneste af alle disse
mennesker, som havcle samlet sig for at høre paa
ham, gav ham saameget som en halv skilling. Den
nbønhørlige mængde brast ud i skoggerlatter. Den
Hile mand syntes ligesom at blive endnu mindre.
Han rystede sin guitar med den ene haand, hilste
med den anden med sin hue og sa:
»Mine herrer og damer, jeg’takker Dem saa
meget og ønsker Dem en god nat!«
Der blev lidt efter lidt tomt i vinduerne og
paa balkonen, og de, som endnu blev tilbage, snak
kede roligt sammen. Ude paa boulevarden be
gyndte den spaserende mængde, som havde stanset
under tyrolersangene, atter at vrimle frem og til
bage. Enclel folk var biet staaende, hvor de stod,
og saa haanende efter sangeren. Jeg hørte, hvor
ledes han mumlecle nogle ord indi sig, saa fjer
nede hans skikkelse sig og blev mindre og mindre,
efterhvert som han hurtigere og hurtigere ilede
afsted indover mod byen.
De spaserende havde sin forfærdelige morro
af den aabenbare skuffelse hos manden og fulgte
efter ham paa afstand.
Jeg stod som himmelfalden af forbauselse. Det
var mig rent ud übegribeligt altsammen, og jeg
stirrede med gabende forundring efter den stakkars
mandsling, mens han ilede afsted med mængdens
forhaanelse efter sig. Der steg op en bitter følelse
af smerte hos mig, blandet med skamfølelse paa
den Hile mands, paa mængdens og mine egne
vegne, næsten som om det var mig seiv, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free