- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
100

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100
følelsen af, at saaledes burde det ogsaa være, saa
ledes og ikke anderledes, at den høflige portier,
den gode, pent opredte seng, alting var for dem
og for dem alene. Dette ligefrem slog mig, og
jeg kunde ikke la være at dra sammenligning
mellem dem og den omstreifende, udasede, for
hungrede sanger, som skamfuld søgte at snige sig
bort fra den haanflirende mængde omkring ham.
Nu forstod jeg, hvad det var, der tyngede saa
ledes paa mit hjerte som en tung sten, og der
steg en uudsigelig forbitrelse op inden i mig mod
alle disse mennesker. Jeg følte etslags tilfreds
stillelse ved gjentagne gange at gaa lige forbi eng
lænderen og hvergang med vilje saa tæt ind paa
ham, at jeg stødte ham paa albuen. Saa gik jeg
ned trappen igjen, og styrtede ud i natten, i ret
ning ind imod byen, med den tanke atter at træffe
sammen med sangeren.
Jeg mødte tre mænd, der gik sammen, og
spurgte dem, hvor sangeren var. De viste mig
ham paa afstand og lo idetsamme. Han gik
alene, med store skridt. Ingen gik hen til ham;
det forekom mig, at han mumlede noget mellem
tænderne.
Da jeg var lige ved siden af ham, foreslog
jeg for ham, at vi sammen skulde gaa hen og
tømme en flaske vin. Han slængte bare ud en ed
og fortsatte sin ilsomme gang. Endelig snudde
han om sig imod mig og viste mig sit høist util
fredse ansigt. Men da han endelig havde opfattet,
hvad det dreiede sig om, stanste han.
»Naaja, jeg siger jo ikke nei, siden De vil
være saa venlig,« sa han. »Her er netop en liden
kafé her lige’ i nærheden. •Vi kan gaa ind der,
der er ganske tarveligt.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free