- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
121

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121
sationen er et gode, barbariet et onde. . . . Og
betragt saa denne virkelighedsløse viden, som faar
menneskekjærligheden til at forsvinde fra menne
skehjertet, tiltrods for at denne følelse er os med
født og lever rent instinktmæssigt hos os.
• Hvem kan rigtigt definere for mig udtryk
kene frihed, despoti, civilisation, barbari? Hvor
er grænselinjerne? Hvem eier hin rette maale
stok for godt og ondt, som tillader os at finde
os fuldstændig tilrette i den forviklede floke af
kjendsgjerninger, som vi møder paa vor vei? Hvem
er det, som eier dette aandelige fjernblik, der er
istand til i det übevægelige forgangne at omfatte
alle kjendsgjerninger og maale deres værd? Hvem
er det, som har seet et samfund, hvor ikke ondt
og godt var sammenblandet? Hvorledes kan jeg
paastaa, at jeg ser mere af det ene end af det
andet, uden paa grund af det synspunkt, hvorpaa
jeg tilfældigvis befinder mig? Hvem kan saa fuld
stændig frigjøre sig aandelig fra livet for i ren
uafhængighed at kunne anskue det ovenfra? Der
er en eneste fører, en eneste ufeilbar fører til: det
er verdensaanden, som fylder os alle, fylder os
hver for sig og indgyder os vor stræben mod
dette eller hint maal, som det er naturligt for os
at forfølge.
Det er den samme aand, som tvinger træet
til at vende sine grene mod solsiden, blomsterne
til at sprede sit frø mod høsten, os at nærme os
hverandre, og det rent ufrivilligt. Og det er denne
ufeilbare aand, som ogsaa behersker den rastløst
fremadstræbende, larmende civilisation.
Hvem er i virkeligheden den ’mest dannede
eller den mest barbariske? Er det mylord, som,
straks han fik øie paa sangerens fillede dragt,
reiste sig indigneret fra bordet, den samme my

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free