- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
149

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del. Enden - Af en markørs optegnelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

149
mig seiv. Jeg var forstenet af skræk, da jeg fik
se, hvilken gabende afgrund det er, som skil]er
mig fra alt det, jeg vilde være, fra alt det, jeg
kunde være! Hvilken ulykkelig skjæbne er det
da, som har drevet mig bort fra alle min ungdoms
drømme, forbaabninger og livsmaal?«
»Hvor er nu bint rene syn baade paa livet
seiv og paa Guds uendelighed, som dengang fyldte
min aand med lys og med styrke? Hvor er bin
overjordiske kjærligbeds flamme, som glødede saa
velgj ørende stærkt i mit bryst ?«
». . . . Og jeg, som kunde ha været saa god
og saa lykkelig, dersom jeg, dengang livet begyndte
for mig, havde fulgt den vei, som min überørte,
barnlige intelligents og indre følelse anviste mig!
Mere end engang har jeg prøvet paa, om jeg ikke
kunde komme bort fra de fristelser, som hindrede
mig at følge denne straalende vei. Jeg kunde
ikke. Hvergang jeg var alene, følte jeg mig ilde
tilmode og nærede mistro til mig seiv. Var jeg i
selskab med andre, hørte jeg ikke mere samvittig
hedens stemme. Og stadig er jeg sunket dybere,
stadig dybere. . . .«
»Omsider naaede jeg frem til denne trøstes
løse overbevisning, at det ikke var muligt for mig
at reise mig mere. Jeg gad ikke mere tænke
derpaa, jeg vilde forsøge at glemme. Men denne
haabløse selvbebreidelse var bitrere for mig end
alt andet. Da var det, tanken paa selvmord første
gang faldt mig ind.«
_ »Jeg havde haabet, at jeg skulde gjenreise
mig aandeligt, nåar døden nærmede sig. Jeg be
drog mig. Om et kvarter er jeg ikke mere, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free