Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Foredrag, holdt den 7de Mai 1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Foredrag,
holdt den 7de Mai 1880.
Vi sluttede igaar med Bemærkning om, hvor tidligt
i den kristne Kirke Barnedaabens Brug udviklede sig paa
Christi Ords Grund til almindelig Udbredelse, førend den
blev slaaet fast ved Kirkelov, og vi tilføiede, at hvad Kirkens
Historie beretter herom, skulde vi komme til idag.
Den ældste christelige Forfatter, af hvem vi har
Ytringer, som sikkert pege hen paa Daab for de umyndige
Smaa, er, saavidt mig bekjendt, den høit ansete Kirkefader
Ir enæu s, Biskop i Lyon allerede umiddelbart efter Po tinus,
der led Martyrdøden Aar 177 efter Christus, følgelig allerede
da ingen Ungdom længer. „Christus — siger Ir enæu s i sit
Skrift „mod Kjætterne", d. e. Gnostikerne, — Christus kom
for at frelse Alle ved sig selv; alle siger jeg, som ved ham
gjenfødes til Gud: de umyndige Børn, (infantes) og de
Smaa og Drenge og Ynglinge og Ældre. Derfor
gjennemgik han enhver Alder og blev et umyndigt Barn for at
helliggjøre de umyndige Børn, blev liden blandt de Smaa
for at helliggjøre dem, som ere i den Alder, og tillige blev
han dem et Exempel paa Fromhed, Retfærdighed og
Lydighed." Naar vi nu véd, at hos Ir enæu s er Gjenfødelse og
Daab uadskillelige, saa har vi allerede i disse Ord et
Vidnesbyrd for Barnedaaben.1) Dette Vidnesbyrd er saa meget
betydningsfuldere, som Ir enæu s var en Discipel af Apostelen
Eftervist navnlig af H. W. J. Thiersch i en Kritik, indført i
Éii-delbachs og Gueriches Zeitschrift für die gesammte lutherische
Theologie und Kirche", 1841,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
