Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nem. under Krigen i Preussen blev Kongen engang lidt
ærgerlig over Oxenstjerltas betænkeligheder og udbrød.
^Hvis ikke min Hede satte hiv i eders Kulde, saa
skulde Alting stivne.^ ^ Orenstjerna svarede ganske ro-
lig. ^Hvis ikke min Kulde svalte eders Majestæts
Hede, saa skulde eders Maj. allerede være brændt op.^
Kongen lo, og begge fortsatte sit Arbeide. Man saa dem
saaledes ofte sidde sammen hele Dage under sælles Over-
læg. Disse Sammenkomster og uophørlige brevveklinger
gjorde snart Almenheden bekjendt med deres sortrolige
benskab. Orenstjernas Anseelse steg i samme Forhold^
men Ingen knude nogensinde bebreide ham i nogen Maade
at have misbrugt den til uædle Oiemed.
berdeushistorien kan ikke opvise en Forening as to
saadanne Mænd som Gustav Adolf og Axel Oxenstjerltas
At have fostret dette Heltepar skal i evige Tider udgjøre
Sveriges A^re. Sveriges A^re og belsærd var ogsaa
Formaalet for deres fælles bestræbelser, og dette ophøiede
og ædle Maal var det ogsaa, som forenede deres Sjele.
rørende i Sandhed ere de breve, de gjensidige
Opmnn-tringer, søm den store Konge og den lige store Minister
skrev til hverandre, idet de begge noksom solte
regjerin-gens byrder at tynge paa deres Skuldre. ^,Ieg beder
^eder^, skrev Kongen 16^9, ,,at have frisktog stadigt Mod
,,og ikke give eder over ved alle de Gjenvordigheder, som
disse tuuge Tider indtræffe, men betænke, at med
ban-^skelighederne voxer ogsaa A^ren baade hos Samtid og
,, eftertid, og endelig at Fædrelandets Frihed og Guds
usande Dyrkelse er to Ting, som vel er værd at man for
,,dem med al Glæde underkaster sig alle bekymringer, al
,,Møie, ulykke, ja endog Døden selv.^
Søm en nforgjængelig Mindekrands over deres
ben-skab, flettet af dem selv, vil vi slutte denne Skildring
med at anføre tvende mellem dem vexlede breve fra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>