Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
næsten 6oaarige Krigen ytrede uforstilt filt hængsel efter
ro, og den Kjærlighed, den velsignelse, Gustav Adolf
havde høstet for de to Fredsslutninger, indbød til den
tredie. Siden kunde hau da uforstyrret overlade fig til
den indre Styrelse og den glæderige Gjerning, over sit
hele rige at udbrede velstand, Orden og hys. Sverig^
havde endnu engang faaet gjennemleve en gylden Alder
fom uuder de sidste Aar af Gustav v^asas regjering^ og
naar Gustav Adolf engang havde seet sit hand i
rydel-sen as Fredens allerede modnede og rige Frugter, neppe
havde han da siden kunnet overtale sig til at styrte denne
sin egen Skabning, dette lykkelige Folk i alle Krigens
elendigheder. Men Sigismunds Stivsindighed og
over-drevne Fordringer tilintetgjorde disse gyldne Forhaabning
ger og kastede Sverige og dets Konge ud i Hvirvelen as
den polske Krig. Det var her Gustav Adolf først fik
Anledning til at uddanne sine krigerske egenskaber. Det
var her baade han selv og verden lærte at kjende hans
ualmindelige evner, og denne udviklede Selvfølelse, denne
hele eurøpas voxende Tillid var det, som siden med høi
og uimodstaaelig røst opsordrede ham til endnu vigtigere
vedrifter. Han følte, at ikke Sverige alene, men hele
enropa var hans Fædreland. Sverige, det elskede
Svc-rige blev ikke mere den udelukkende Gjenstand for hans
Tanker øg Sorger, men snarere Midlet til at udføre den
høie Daad, hvørtil han troede sig født nemlig europar
Frelfe fra baade aandeligt og verdsligt Slaveri.
Man har dadlet, at Gustav Adolf indviklede Sve^
rige i Trediveaarskrigen og derved opofrede sit eget Folk for
fremmede. Hvorvidt han i hængden havde kunnet und^
gaa denne Indblanding, er endnn uafgjort. Desuden
betragtede Gustav Adolf hverken den enkelte Mand eller
Staten fom afsondrede, fra det Hele afbrudte Dele, som
kullde trives og vo^e midt i den almindelige Forstyrrelfe^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
