Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,,af pølen til Krig baade veb hoster og Hjælpetropper.
^Han havde tilegnet sig Herredømmet over Ostersøen samt
^forstyrret den svenske Handel og desuden tvertimod al
,,hov førdrevet Herttlgerne af Meklenburg, som var
Slægt-ætlinger af det svenske Kongehus, til Slutning paa en
,,haanlig Maade børtvist Sveriges Gesandter fra Freds-
,,lnødet i hnbeck øg vægret sig ved at give dets Kønge
^den haltl tilkommende Titels Denne Skrivelse ved Siden
as de store Forestillinger, man allerede havde am Gustav
Adolfs personlige egenskaber, gjenoplivede i utalliges
Hjerter det næsten uddøde Haab om Frelse fra Osterriges
og pavedømmets Aag. I eltglattd, Holland og Danmark
lagde man mere aabent sin Glæde og sine Forhaabninger
for Dagen. rishelieu taug. Tydskland, som havde mest
at frygte, vovede neppe at ytre et eneste Ord, Fyrster
og Folk længtede lige meget efter befrieren fra rorden^,
font han kaldtes, og opsendte i Taushed de varmeste
bonner sor hans Fremgang. østerriges Magt og de
ulykker, som Forbundet med Danmark havde bragt over
flere tydske hande, kvalte ethvert offentligt udtryk af delt
almindelige Stemning. Kurfyrsterne frabad stg indstændig
Gustav Adolfs Ankomst og kaldte ham i stne breve ikke
engang Konge, men blot Fyrste. De vilde hellen lide det
nærværende Onde end ved ny Modstand ægge Keiser
Ferdinands brede. Selv Frankrige, som havde opfordret
Kongen til denne Krig, forblev i begyndelsen uvirksomt.
Gustav Adolf vægrede sig nemlig for at indgaa paa An-
det end fordelagtige bilkaar, og richelieu paa sin Side
vilde Intet vove, inden han faa, hvorledes Sagen vendte
slg. Sverige og Gustav Adolf stod altsaa aldeles
over-ladt til stg selv,
I Slutningen as Mai 16^9 sammenkaldtes
Stæn-derne til Stokholm, og det vigtige Spørgsmaal forelagdes
dem. enhver kunde med helhed forudse de store besvær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
