Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
hel forskjellige Magtmidler, udsve en faa tiltrækkende Magt paa hinan
den, al de rcetle hinanden Haanden i det Forbund, som kaldes Stats
lirle, har ogsaa sin gode Grund. En Stat kan ikke lcenge hcrnge sam
men, endnu mindre fremme sand Folkelykke, bare ved ydre Magt; har
Staten ikke en bedre Grund at bygge paa i sine Borgeres moralske
Hjertelag, og deri en virksom Talsmand for Faedrelandskjcrrlighed, Hen
givenhed og Lydighed, saa er den med al sin ydre Magt en hcrldende
Mur, som ikke kan staa sig imod Politikens vekslende Vindstod, og jo
hsiere den kneiser, desto vissere vil den begrave Folkelykken i sit Fald.
Et demoraliseret Folk er Statens Undergang. Men Staten har ikke
Midlerne til at overvinde det onde Dyr i Menneskehjertet, som hedder
Synd, og omskabe Sindene eller frembringe den cegte Samfundsaand og
Samsundsdyder. Den kan maafke rcesonnere om, hvad ret er, men for
svrigt kun befale. For Kirken derimod er disse Midler just ejendomme
lige ; det er Guds aabenbarede Ord og hellige Sakramenter, hvis A a n d,
naar den overvinder Modstanden i Mennesket og kommer til at bo og
regjere i Hjerterne, virkelig har denne Magt, at den omskaber Menneske
hjerterne, giver dem Sind og Sands for, hvad der er godt og ret, og
er en Samfundsaand. hvis Valgsprog er dette: „3Erer alle, elsker Bro
skabet, frygter Gud, cerer Kongen!" Vel er det saa, at langtfra alle
bliver besjcelede af denne Aand, som lever og virker i Guds Ord og
Sakrament, om de end kjender disse Midler; ikke desto mindre har det
sig saa med Gudsordet, at det ikke vender tomt tilbage, hvor det kom
mer hen og bliver forkyndt; det har en stjult gjennemsyrende Kraft, som
lcegger Baand paa Vildstaben og formilder Folkenes Sceder, saa at det
er en historist Kjendsgjernitig, at hvor Kristendom vinder Indgang blandt
et Folk, der danner der sig ligefom af sig selv et bedre Statsfundament
end Vold og Magt, et moralsk, som bestaar i, at Folket selv faar Sans
for Orden, Lov og Ret, og dermed danner det stcrrkeste Bolvcerk mod
Toileslosheden. Man behsver ilte at vaere en Hjertekristen for at blive
denne Forandring vaer; opmerksomme lagttagere med nogen Domme
kraft har lagt Mcrrte til denne tjendelige Folkeforvandling og givet den
Bifald, om de endog felv ikte perfonlig har vceret videre berort af Kri
stendommen; ja felv opmærksomme Hedninger har uvilkaarlig maattet give
de Kristne godt Vidnesbyrd. Er det da vel underligt eller uventet, at
tcenksomme og forstandige Statsstyre« har Die for den stcrrke Grundvold
for Stat og Folkevel, som Kristendommen lcrgger? Er det underligt, at
de udstrcelte Haanden efter ncrr Forbindelse med den kristne Kirke, der
alene besidder Midlerne, hvorved Aiemedet fremmes, om det end aldrig
fuldt opnaaes i denne Verden?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
