Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
denne Organisation isaafald ma a anlce gg e s fo r a t
svare til sit Princip, og hvori den bsr beståa og
komme til Virksomhed.
1. Hvad nu Spsrgsmaalet angaar, om Selvstyrets Princip, anvendt
paa Kirken, gjsr Brud Paa Betjendelsen, da man Svaret uden Tvivl
blive, at Selvstyre saa langt fra behsver at komme i Strid enten med
Kirkens constssionelle Begreb, eller med den evangelist-lutherske Kirles
Betjendelse forsvrigt, at det meget mere som Princip betragtet og ret
anvendt, svarer godt til begge Dele. Thi er Kirken, som den Augsburgske
Konfessions Art. 7 forklarer, „alle Troendes Forsamling" (oouFrsFatio
Lanotorum). væsentlig forskjellig fra verdslige Folkeforsamlinger, fremfor
alt forstjellig deri, at den ikke holdes sammen ved menneskelige Love og
Skitte, men ved det af Herren stjcenkede Evangeliums Prcrdiken og de
hellige Sakramenters Forvaltning rent og ret. faa falder det i Oinene,
at til Bevarelse og Udprcegning af disfe Kirkens Ejendommeligheder i
dens Styrelfe og Virksomhed er ikte en udenfra taget Bestyrelse naturlig
stikket, men dertil udkrceves netop et fra „Forsamlingen" selv udgaaende
Styrelsesscet, og det vil jo netop sige: Selvstyre. Og er det endvidere
saa. som Konfessionens 28de Artikel erklcerer og forlanger anerkjendt af
fine Konfessionsforvandte, at Kirkemagten og Statsmagten
6ool6Biaßtioa og potssta» oivili» »ivs FlacUi vel begge paa Grund
af Guds Mandat maa samvittighedsfuldt agtes og crres som ..Guds
stsrste Velgjerninger" i Landene, men at de dog ingenlunde maa „sammen
blandes", eftersom de virke med ganske forskjellige Midler, saa kan den
verdslige Regjeringsmagt eller Dvrighedsmagt ikke engang ansees konfes
sionelt berettiget til under almindelige rolige Forholde at blande sig op
i Kirkens Slyrelse. Er det endelig saa» som Konfessionen hcrvder, at
„Nsglemagten", det vil sige Magten til at drage Omforg for det kirkelige
Embede og Overholdelsen af Kirketugt, ikke tilhorer nogen anden end
Kirken; er det faa. som iscrr Tillægget til de Schmalkaldiste Artikler
bekrcrfter, at „hvor Kirken er, der er altid Ret til at prcrdike Evange«
lium, hvorfor det er nsdvendigt, at Kirken beholder Retten til at kalde,
udvcrlge og ordinere Kirkens Tjenere, og denne Ret er en fcrrlig (propris)
Kirken stjamket Gave (cfr. Paulus i Efes. 4,8-12), som ingm men
neskelig Myndighed (2notc.lit2B) kan bersve Kirken," saa folger heraf, at
Kirken konfessionelt endog maa besidde Ret til at reklamere denne Gave
og felv bestyre den, om den maaste af sceregne ydre Grunde skulde vcere
lommen i Hcenderne paa den verdslige Dorighedsmagt. Thi delte er
vistnok muligt og ogsaa af den lutherske Kirke forudseet og taget i Forsvar,
saasom til Beskyttelse imod Pavens Tyranni, hvorom det heder i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
