Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
ncevnte Tillceg til de Schmalkaldiske Artikler (tz 54): „Fornemmelig stal
Konger og Fyrster som Kirkens fornemste Lemmer (prsLoipua
yool68iN) drage Omsorg for Kirken og paase (ourars), at Vildfarelser
ophceoes og Samvittighederne helbredes (ved at blive ret undervist
lcegger den tydske Tekst til), ligesom Gud navnlig formaner Kongerne i
den 2den Pfalme (V. 10)." Men dette har da en Midlertidighedens
Betydning og er at beragte fom et Proviforium. Netop paa denne
Grund og i denne Forstand var det, at Reformationens Fcedre i den
Nsdstilstand, hvori Kirken var bragt af Reformationens Modstandere,
overgav den kirkrlige Jurisdiktion, der for var i de papistiske Bistopers
Hcender, til de evangeliske Fyrster, som felo havde gaaet foran sit Folk i
Bekjendelsen til Evangelium, og til hvem de havde stuttet sig med übe«
grcrndset Tillid. Det var det historisk tilblevne og med Scedvanens Ret
allerede faktisk bestaaende, de i Noden tog imod og ssgte at freste paa
Guds Ords Grund. Men at dette dog ikke var tcenkt som det i Kirken
normale, skinner tydeligt igjennem den. paa Grund af det keiferlige Dekret
fra Speier (1544), efter Kurfyrsten af Sachsens Forlangende udarbeidede
,Reformationsformel" af 1545, udarbejdet af Luther, Bugenhagen,
Crenziger. Georg Maior og Melanchihon. Det heder deri, at „omendstjont
det er vanskeligt paa samme Tid at bellcrde Kirkeregimentet og de
verdslige Rigers Styrelse, saa vil dog en Biskop, der frygter Gud, kunne
rettelig dele begge Embeders Omsorger, ligesom da ogsaa David, Ezechias,
Konstantinus, Theodosius og nu mang? Fyrster, skjont optagne af politiske
Sager, dog imidlertid fore Inspektionen ogsaa over Kirterne,
og nogenlunde bestyre deres Sager (Wrn6n inwrsa st 6eel<3Biaß
inßpioinut 6t saruur NLgotia ru6(iiooritsr Fubsruant)."
Allerede de Udtryk, hvormed Forsvaret fores, den ncesten undftyldende
Tone, fom gaur igjennem det, vidner om, at Reformatorerne ingenlunde
havde glemt eller fornegtet Konfessionens skarpe Skjelnen mellem geistlig
og verdslig Magt og Styrelse. Den samme Forstjel mellem Overholdelsen
af «udvortes cerbar Tugt" (sxisrrl» Kou6Bw 6iß«plina), der tilkommer
.den Magt, der forer Sverdet," og den kirkelige Jurisdiktion, som „ikke
drceber med legemlige Vaaben, men straffer med Guds Ord," bliver
udtrykkeligt fremhcevet i famme Reformationsformel som en „guddommelig
Befaling." Til Fuldbyrdelfe af denne Befaling lrrever famme Dokument
et »torum det vil sige Oprettelsen as Konsistorier, som
ogsaa allerede fra 1539 havdes i Sachsen. Men at den hele Ordning
endda maa betragtes fom provisorisk bliver end tydeligere deraf, at
Sammenkaldelse af Synoder til Fremme af den endelige Ordning
udtrykkelig i Reformationssormelen erklcrres for nodvendig. Synoderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
