Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
udeblev imidlertid, man lod sig nsie med et Eftiskoftalsystem underststtet
af Konsistorier. I Konsistorierne sad et Antal af Landsfyrsten opncevnte
Jurister og Theologer, som afgjorde de vigtigste kirkelige Spsrgsmaal,
baade judicielle og administrative, man havde vel ogsaa paa nogle Steder
Presbyterier i Menighederne, som styrede disse, men nogen organisk
Sammenhoeng opnaaede man ikke. Der lod mange Klager over det
Utilfredsstillende i dette Kirkeregimente, Fordring paa en med Kirkens
Begreb og Bekjendelse stemmende Forfatning gjenlsd fra alle Kanter, det
ene Forslag afloste det andet uden Virkning, nogen Forfatning, som et
Udtryk for Kirkens Selvstoendighed, og som lader Kirkestemmen hvorved
her stal forftaaes den Stemme, hvori Kirkens bekjendelsestroe Lemmer
udtaler sig komme til sin Ret, staar fremdeles uopnaaet. Kan dette
opnaaes ved „Selvstyre", saa bsr det modtages med aabne Arme, ikke
mindst fra den konfessionel-lutherste Side.
2. Jeg siger med Flid: „modtages". Thi Selvstyret er nu blevet
saa hoit anseet og proklameret Princip for alle Samsund med nogen
selvstændig Betydning, at det ilte bsr betvivles, at Statsstyrelsen ogsaa
er villig til at Proklamere samme Princip for Kirkesamfundet. Det stulde
da vcrre, om Kirten ikke fandt hos Statsstyrelsen Anerkjendelse som
selvstændigt Samfund med eiendommelige Midler og Aiemed, hvilket dog
ille kan antages, da Grundloven har bestemt, at „den evangelist
lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion,
(Grundlovens tz 2). Thi hermed er Tanken om en ny Religionsform
udtrykkelig forkastet; hermed har Staten udtrykkelig erklceret sig for den
evangelist-lutherske Kirkes Bundsforvandt og Blstytter, ellcr, forat tale
med Melanchthon, for samme Kirkes „Herberge" l>Bpitinui yoolssiN),
saadan haandhcrvet, som den har fremstillet sig selv i sine symbolske
Boger og navnlig i den Augsburgste Konfession. Idet vi altsaa tsr
antage vor Kirkes Berettigelse til Selvstyre, i Lighed med andre
selvstendige Samfund inden Statens Omraade, for selvfslgelig, vil det
vcrre at undersoge, hvem Udsvelsen af denne Ret tilkommer, i hvilken
Udstrcrkning den herpaa byggede Styrelfe bor omfatte Kirkens Anliggender,
og hvorledes den ifslge Sagernes Beskaffenhed maa blive at inddele.
Der bliver altsaa for det fsrste Spsrgsmaal om, hvem det tilkommer
at ud sve Retten til Selvstyre. Det er forhen bemcrrket, at kirkeligt
Selvstyre udkrcrver et fra Kirken felv som de „Troendes Forsamling"
udgaaende Styrelsesscrt, eller, hnad der er det samme, en S’yrelse, som
har sit Mandat fra den Stemme, hvori Kirkens bekjendelsestroe Lemmer
udtaler sig, d. e. fra Kirkestemmen. At denne da ogsaa maa tilkomme
Udsvelsen af den samme Ret, naar Tiden dertil er kummen, er vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
