Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selvfølgeligt. Men dette gjcelder dog, vel at mcrrke, den virkelige
Kirkestemme, ikke en fingeret. Hvor den man soges, vil lcenger? hen
blive ncrrmere udviklet. Her maa det bero med at fastslaa den Grund
sætning, at paa den ene Side maa ingen udelukkes, i hvem Kirkens
Stemme virkelig har et Organ, det vcrre Lceg eller Lcerd; paa den anden
Side kan dog heller ikke alle de medregnes, der bo indenfor Landets
geografiske Grcendser og Statsomraade. Det andet Sporgsmaal er, i
hvilken Udstrækning den paa Selvstyrets Grundsætning byggede Styrelse
bor omfatte Kirkens Anliggender. Thi denne har vistnok sin Begrcendsning
i det Forhold, hvori Kirken staar til Staten; dens Begrcendsning vil
navnlig i Særdeleshed vise sig, naar der opstaar Sporgsmaal om Fore
tagender, hvortil der krceves Udtcellingcr, som ilte kan afholdes af Kirkens
anerkjendte egne Midler og Indtcrgter, men krcever Bevilgninger enten af
Stat eller Kommune, de vcrre nu lovbestemte eller übestemte. Al Bevilg
ningsret er nemlig ved Lov henlagt i Staten til Storthinget, i Kommu»
nerne, de storre og de mindre, til vedkommende Kommunebestyrelfer, til
hvem isaafald Kirkestyrelsen vil have at henvende sig. En anden Be
grcendsning opstaar af Trangen til nye Love eller Forandringer i de
bestaaende, som paa Grund af Statskirkeforholdet ikke kan faaes uden
Samtykke af den lovgivende Statsmagt. Udenfor denne Bcgrcendsning
ligger der dog en vid Mark af Kirkens indre Anliggender og administrative
Foranstaltninger, ikke blot saadcmne, hvis Skueplads er Stedsmenigheden
eller som skulle fremme den kirkelige Virksomhed i Stedsmenigheden, men
ogscm saadcmne, som angaar det hele Landstirkesamfund, og ikke blot
den daglige Forvaltning, som disse Anliggender udkrceue, men ogsaa videre
rcekkende Sporgsmaal og Foranstaltninger vedrorende Kirkens Stilling og
Gjerning, I alle saadanne rent kirkelige Sporgsmaal krcever Selvstyrets
Princip, at Kirkestemmen bliver raadende. Men af Sagernes forskjellige
Rcelkevidde og Skuepladse folger for det tredie, da Kirtens Stemme ikke
l fin Helhed kan komme tilorde paa ethvert Trin af Forvaltningen, at
der med praktifk Nodvendighed maa ske en Fordeling af Styrelsen mellem
flere Kollegier eller Forsamlinger, til hvilke de Stemmeberettigede ved
Valg overdrager Myndigheden til at handle paa sine Vegne. Og sees
hen til de allerede ncrvnte Grene, hvori Kirkesagerne fordele sig, synes
det naturligt, at Forfatningen bliver treleddet, nemlig- et Menighedsraad
i hver Stedsmenighed, som danner Underlaget for hele Bygningen, en
almindelig Synode eller Kirkemode, fom trceder sammen i lcrngere
Mellemrum, og et fast Forvaltningsraad eller Kirkeraad, som
bestyrer hele Kirkens Anliggender i Mellemrummene.
Det er Kollegialsystemets Fortjeneste, at det har hcevdet Kirkens Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
