Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at overdrage sin Myndighed til et Udvalg af sine Lemmer. Kollegial
systemet er intet nyt. Det er en gammel Tanke indenfor den lutherske
Kirke, at Kirken som et frit og af kristeligt ligeberettigede Medlemmer
bestaaende Selskab (»ooistHF st libsra), kun sammenkædet ved
fcelles Bekjendelse, har Ret til at ordne og varetage sine egne Sager,
forsaavidt deres ydre Styrelse angaar (iirsotionis 6Lol6BiaßtioN
extsrua), og ifolge heraf ogsaa Ret til at overdrage denne til nogle af
sine Lemmer, da de ere hinandens Kollegiater, medens Retten over
Samvittighederne oonßoi6utiN st lidtzrtatis olrrißtiauN) alene til
horer Guds Ord, at altsaa Kirken ifolge sin Natur er i Besiddelse af
kollegiale Rettigheder
betjendte Kirkesymboliker og Kantsler ved Tiibingens Universitet, Christoph
Mathceus Pfaff i Begyndelsen af forrige Aarhundrede, der opstillede
Kollegialsystemets Grundscetninger i et scerstilt Skrift (6s
gelfesretten og Paavist, hvorledes Konfessionens Grundscetninger kan
fyldestgjsres ved et saadant System.
Anvendelsen af den ovencmforte Tredeling vilde nu fore til enKirke
forfatningsbygning paa, saa at sige, 3 Stokvcerk. Vi vil overstue den fra
sverst til nederst. Dens Toppunkt danner Synoden eller Kirke
modet. Uden at ville foregribe Stiftsmsdets Diskussioner stal jeg dog
bemcerke, at hermed tcenker jeMpaa stsrre Forsamlinger, i hvilke Kirke
stemmen, ved Overdragelse af sin Ret til sine ypperste Talsmcend fra
alle Landets Egne kunde komme tilorde og faa Indflydelse paa Kirkens
Anliggender i stsrst mulig Udstrækning. Saadanne Forsamlinger vilde
da have at overveie og afstemme om alle de Sporgsmaal, som maatte
blive dem forelagt af Kongen, saasom, forat ncevne nogle af de vigtigste,
Sporgsmaal om Autorisation af Bibeludgaver og Udgaver af Kirkens
symbolske Boger, Undervisningsbøger i den kristelige Bornelcerdom, Utur»
giste Sager, Kirkesalmeboger, vistnok summarisk; fremdeles at udtale sig
om Lovgivningsfvsrgsmaal vedrsrende Kirkens Virksomhed, Lcere eller
økonomi, hvorom Kirkens Stemme bsr hores og dens Samtykke erhver
ves, for at Kirken ikke stal blive noget paanodt, fom den, tro imod sin
Bekjendelse, ikke kan tilstede; endelig at indgaa til Kongen med andre
Udtalelser, Forestillinger eller Anster, hvorom Forsamlingen kan blive
forenet. En saadan Kirkeforsamling vilde, hvad Forretningskreds angaar,
komme til at svare til Sveriges Kyrt om ot e, og der kan vel ingen
Tvivl vcere om, at Overensstemmelse med Broderlandet bande vilde vcere
anbefalende for Indfsrelsen af en lignende Forfatning i vor Statskirke,
og at den vilde vcere styrkende for begge Parter i Fremtiden. Antagelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
