Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
af Selvstyrets fremtrængende Tanke, at foge Statslirkeforholdet ordnet
saaledes, fom det stemmer med Tidens fremadskridende Opfatning om pligt
mæssig Haandhcevelse af Frihed og Retligheder inden Samfundet, over
givende forresten Spsrgsmaalet om Statskirkens Varighed i Guds sty
rende Haand fremdeles. Der bliver da kun endnu et Spsrgsmaal tilbage,
nemlig hvorledes den udvortes Grcendselinie maa drages
mellem kirkeligt Selvstyre og Statens eller dens Over
hoveds Rettigheder. Disse Rettigheder ere dels grundlovbestemte
Majestcetsrettigheder, dels de Kongen ved celdre Kirkelove forbeholdte
(Wi-a i-686i-v5tH). De ved Grundloven bestemte Majestcetsrettigheder fin
des famlede i tz 16: „Kongen anordner al offentlig Kirke- og Guds
tjeneste, alle Moder og Forsamlinger om Religionsfager, og Paafer, at
Religionens offentlige Lcerere folge de dem foreskrivne Normer." Denne
tz hornger nsie fammen med Grundlovens §2: „Den evangelist-lutherste
Religion forbliver Statens offentlige Religion." Saalcenge denne tz ikke
borttages eller forandres, kan heller ikke tz 16 vachntlig forandres, medens
Indfsrelfen af en rent kirkelig Forfatning vistnok forer til Forandring i
Formen for det for Tiden Beftaaende. At denne tz allerde faar Anven
delse Pan Forfatningsorganiflltionens forberedende Behandling, og at denne
ikke kan ivcrrkscettes uden Kongens Samtykke, er ufornsdent videre at ud
vikle Af de svrige Rettigheder er vel Udncevnelfen og Bestilkelfen af
geistlige Embedsmand og de hoiere Geistliges Afstedigelfe uden foregaaende
Dom de vigtigste. Disfe Rettigheder, der ifolge Grundlovens Hs 21 og
22 nu er Kongen forbeholdt, var tidligere, forsaavidt Anfcrttelfe af Prester
angaar, forbeholdt dem, der havde Patronatsret, uden at denne Ret grun
dede fig paa kirkelig Adkomst. Deres Overgang til Kongen, som ikke ud
over dem uden forst at have hort sit R°ad, er en Befkyttelfe mad V:l
–-kaarlighed og Partiskhed, ligefom den er en virkfom Betryggelse mod
Uensartethed i Reqlerne for Befordring. Man siulde neppe finde nogen
anden Forandrinq heri tilrådelig end en Flytning af Udnævnelsens For
beredelfe fra Statsraadet til et kirkevalgt Forfatningsraad. Forovngt er
det endnu kun at tilfsie. at alle Andragender til Kongen lfolge Grund
lovens tz 15 „stulle „forst indleveres til den Norsie Regjering og for
fynes med famme Betænkning, forinden de afgjores."
Efter hvad jeg faaledes har fogt at udvikle bliver Refultatet dette,
at jeg tillader mig at henstille til Stiftsmodet at vedtage folgende SaNer.
1. Kirkens Organifation i Retning af Selvstyre fsges opnaaet ved
en faadan Ordning, at Kirkens Stemme reprcefenteres af:
1. et i hver Sognemeninghed ved Valg af Urstemmen dannet M en l g-
hedsr a a d,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
