Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. et hvert ste Aar sammentrcedende af og iblandt Kirkens Stemme-
berettigede udvalgt Kirlemsde,
3. et af Kirkemodet opncevnt fast Forvaltningsraad (Kirle-
raad).
2. Betingelferne for Stemmeret i den evangelist-lutherske Kirke er
Brug af Kirkens Naademidler og Grtlcering om at vedkjende fig den ufor
andrede Augsburgfle Konfession.
3. Til Sagens Fremme indgaar Stiftsmsdet gjennem den Norste
Regjering med underdanigst Andragende til Hs. Maj. Kongen om Sam
menkaldelse af en konstituerende Kirkeforfamling med det Hverv at udar
beide Udkast til en faadan Forfatning og forelcegge famme Kongen til
Overveielse. Denne Kirkeforfamling antages at burde beståa af Landets
6 Bisioper, 2 af Universitetets theologistezProfesforer, Lcereren i Kirkeret
ved det praltist-theologiste Seminarium, samt 12 af og iblandt Landets
evangelist-lutherste Prester og 24 af og iblandt det kirkelig stemmeberet
tigede Lcrgfolk valgte Medlemmer. Af Prester mode fra hvert Stift 2,
hvis Valg ledes af Stiftets Biskop, af Lcrgfolk fra hvert Stift 4, der
udvælges af Elektorer, fom i den Hensigt trcede fammen i Stiftsstaden,
ligeledes under Biskopens Forfcede. Til at fungere fom Elektorer kaares
1 Stemmeberettiget fra hver Sognemenighed i Valgmsder, fom bestyres
af Menighedens Sogneprest og Medhjælpere.
4. Stiftsmsdet opncevner en Komitee af 3 eller 5 Medlemmer til
at udarbejde Andragendet til Kongen, hvori Stiftsmsdets Anstuelfe om
en Kirkeforfatning noermere bor udvikles og begrundes.
Jeg stutter med Luth er s Ord i Brev til Melanchthon af 21de
Juli 1530: „NocleZia est lidsra, st 6oinin2,"*), Kirken er den frie
Kvinde og Hersierinde i sit Hus. Men jeg lcrgger ogfaa til: Skal
Kirken virkelig vcere fri i Luthers Mening og hoste den fande Friheds
Frugt, san er dette ikke gjort med at opnaa en fri Forfatning paa Pa
piret, men dertil udkrceves forst og fremst med Luther at bevare Guds
«åbenbarede Ord fom fin Olesten og vcere det underdanig. Det boier vel
og krcever Lydighed, men det boier for at ophsie; dets Vcerk er Hsihed
i Ringhed, dets Frihed er Frihed i Tjenerstiklelse, dets Sprog er (Matth.
20, 25—28): „Hvo der vil blive stor iblandt Eder, han vcere Eders
Tjener, og hvo der vil vcere den Ypperste iblandt Eder, han vcere Eders
Trcel, ligesom Menneskens Son ikke er kommen for at lade sig tjene,
’) Luther tilfpier: st, non clsdsut domwai-i lid« ecolkZiis Brwt
6nim million et oseonomi wntnm, non «cclkLik« doillini.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
