Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
men for at tjene og give sit Liv til en Gjenlosning for Mange." Tette
er en Tjenerstilling, hvis Hsihed Verden ikke fatter, stjont den selv har
Gavnet deraf, og hvis Anerkjendelse, om den dog stundom hores, «åben
barer, at selv Verden ikke kan unddrage sig fra dens Indflydelse. Men
skabe Tjenere efter Mennesiesonnens Monster, dertil horer eu anden
Nand end den, som er Mennesket i Kjsdet baaren, det kan Verdens Nand
ikke, men det kan alene Kristi Aand, den Sandheds Nand. som Verden
ikke lan annamme, men som er Kristendommens hellige og helligende Nand.
Lad os bede om, at deune Nand ikke maa vige bort fra vor Statskirke,
men bo og raade i den, oprette Guds Rige i Hjerterne og berede Herren
et velstikket Folk."
Onsdag Morgen den 29de Oktbr. gik Modet til Forhandlingerne
om de af Biskop Grimelund opstillede Satser*).
Den fsrste, som tog Ordet, da Modet var aabnet med Andagt as
Missioncer Borchgrevink, var gamle Provst Bassse. Han omtalte
den tidligere Kirkekommissions Arbeide, af hvilken Taleren havde vceret
Medlem. Kommissionen var gaaet ud fra det Princip, at en Statskirke
var der, og den skulde blive der, idet Kristendommens Tendens just var
at danne en Folkekirke; men Kirken burde vcrre relativt selvstændig, og
Kirkemodet maatte kunne give Kirtelove. Men for at en saadcm Foran
dring kunde ste. maatte Grundlovens tz 16 forandres, hvorom ogsaa Kom
missionen fremsatte Forflag, et Forflag, der imidlertid faldt i Stortinget.
Sogneprest Ska ar troede, at Maalet for Kirkemodet stulde gjsres
noget enklere end efter Biskopens Forslag; han vilde foreflaa, at man
fcrstede Opmerksomheden ved kun det ene Trin. Tal. viloe i Forbigaaende
bemaerke, at han yndede ikke Ordet „Selvstyre". Det gaar selvstyrt, sagde
man flere Steder paa Vestlandet for at betegne, at det gik, som det kande;
men Ordet havde faaet Hcrvd, saa han fik benytte det. Sporgsmaalet
om Menighedsraad og Forvaltningsraad snskede Taleren holdt borte fra
disse Forhandlinger. Det Horte mere til Indredningen, forst gjaldt
det at tomre Hufet og skaffe Kirken Tag over Hovedet. Det blev netop
det eventuelle konstituerende Kirkemsdes Sag at gaa ind paa de Sporgs
maal. Kirkedepartementets delvise Aflosmng af Kirkeraadet ansaa Taleren
for upraktikabel. Hvad det forst gjaldt om, det var at saa en kirkelig
Repræsentation, at alle var enige om deraf, vilde
Taleren gaa ud fra som givet. Taleren boiede sig dybt for Biskop Grime
lunds kirkelige Indsigt, og han vilde derfor, naar han pegede paa en
anden Vei, nodig have Skin af at vcrre übeskeden. Taleren troede ikte.
at den af Biskopen angivne Vei var hensigtsmæssig, nemlig at indgaa
til Hs. Maj. med Andragende om at saa sammenfat et paa
) Det her meddelte Referat er hidsat fra „Luthersk Kirketidende", som igjen
for en vcrsentlig Tel har benyttet de store KristianiadladeZ Neserater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
