Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Retning, hvorom her var Tale. Dette Sporgsmaal maatte forst og fremst
bringes paa det rene. Hvad Elverod havde udtalt, var ikke nyt for Ta
leren; han havde hsrt det fsr. Men det havde altid vceret ham til stor
Bedrsvelse, at hore saadanne Tanker udtale, fordi de forekom ham at
vidne om en hsi Grad af Kortsynthed. Hvis der ikke lrcevedes andet for
vor Kirkes Taleren vilde ikke sige Trivfel og Fremgang, men dens
Eksistens, end at der var uhindret Adgang for Lcegfolt til at optrcede med
Guds Ords Forkyndelse, behoves ingen videre Tale om denne Sag; men
det var meget kortsynt at tcenke og tale saaledes. Hvad der fra forst af
havde fremkaldt Tanten om Udbedring af vor Kirkes Forfatning i den
her omhandlede Retning, var netop ønsket vm, forsaavidt det stod i men
neskelig Magt, at sikre Kirkens Bestaaen overfor de Fiender, den til en
hver Tid havde havt, og hvoraf den i vor Tid ilke havde fcerre og ilte
mindre mcegtige, men flere og mcegtigere end Taleren havde noer sagt
nogensinde fsr. Hvad der i den sidste Tid atter havde fremkaldt disse
Tanker og disse Forhandlinger ved dette Msde, var netop dette, at Kir
tens Fiende, Vantroen, i den sidste Tid havde faaet Indgang i vort Land
og en Magt inden vort Folk, som hidtil havde vceret ukjendt, og den,
der ikke havde faaet Aie paa det, var ialfald megel kortsynet. Enhver,
der lunde se, maalte jo have opdaget, at der i vore Dage hores Rsfter
sra Vantroens Side, som man for 10 Aar siden ilte Horte og for 20
Aar siden ikke drsmte om at kunne fan hore. Vantroen havde i vore
Dage ogsllll indenfor vort Lands Groenser begyndt at hceve sit Hoved med
en Dristighed, for ikke at sige Frcekhed, fom de Mldre ialfald i sin Tid
havde vanskeligt for at tomle sig. Det var det, som det her gjaldt:
Sporgsmaalet, om der fra Kirkens eller dens Venners Side nu lunde og
burde gjores noget for at styrke Kirken i den forestaaende Kamp, om der
her ikke lunde og burde vcere et Arbeide at gjore for at udbedre Kirkens
Mure. Elversd sucevede vistnok ien stor Vildfarelse, hvis han troede,
at Lcegmandsprcedikenen skulde saa gaa sin Gang uforstyrret.som hidtil, hvis
alt blev gaaende, som det nu var begyndt at gaa, og Vantroen rigtig
tom til Magten. Magt havde den allerede nu, og det en ilke liden Magt;
men hvis Forholdene skulde udvikle sig derhen, at den fik Mod til at
bruge sin Magt uhindret og hensynslost, vilde det neppe vare lcenge. fsr
Lcegfolket fik fole Folgerne. Det havde man set nok af Eksempler paa
fra Udlandet, hvorledes det gik bande i den ene og i den anden Retning
med Virksomheden for Guds Riges Udbredelfe der, hvor Vantroen var
tommen til Roret. Det git der fsrst og fremst ud over den kristelige
Taleren troede ikke, at Elverod vilde vceee ligegyldig ved, om den
kristelige Skole blev en verdslig Skole, om det lom dertil, at Kristendom
men blev udelukket af vor Almueskole; det vilde da lidet hjcelpe, om
i.cegmandsprcedikenen indtil videre blev tilladt. Heller ikke var det lige
gyldigt, hvad Slags Prester man havde. Taleren lunde ikle tro, at El
versd var af den Mening, at naar bare Lcegfollet kunde gjore, hvad de
onstede. var det andet en ligegyldig Sag; det var ialfald ikke Talerens
Mening, Man havde Historiens Vidnesbyrd for, at dersom Prestestanden
blev : uåndelig Forstand sdelagt. gik ogsaa Kirken tilgrunde. Den kunde
llte beståa uden en Stand af lheologist uddannede Lcerere ; men fik Van
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
