Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 9
Eiendommelighed. Taleren var en gammel Mand og havde i sin lange
Embedsvirksomhed oplevet et og andet; og han havde altid sorstaaet, at
hvad der var Kirkens stsrste Ulykke, var Mangelen paa Enighed. Apo
stelens indtrængende Formaning til Enighed var et Ord, som altid skulde
hores i den kristne Menighed og ikke mindst ved en Leilighed som denne,
nåar der var Tale om kirkelig Forfatning. Taleren vilde derfor bede
Forsamlingen om, sor Guds Skyld, for Kirkens Skyld ikke at forstyrre
Gjerningen ved at falde fra hverandre i forskjellige Meninger. Man
maatte arbeide i Fellesstab til at naa det Mnal, at man virkelig kunde
sige: Her er Guds rene Ord og Sakramenter og Guds Aands Gjerning
uden Hindring fra nogen Side.
Dermed sluttede Formiddagsmodet.
I Eftermiddagsmodet. som dirigeredes as Sogneprest Schis rn,
udtalte Pastor Klaveness efter nogle Nemerkninger angaaende sit
Forslag om Valgmanden, at han var enig med Anker i, at det vilde
blive omtrent de samme Folk, der kom til at velge ved de kirkelige
Valg som til Stortinget. Han ventede sig ilke stort af de kirkelige Stem
meretsregler i saa Henseende. Men derimod blev det ikke det samme, om
dette samme Folk valgte et Slorthing til at stelle med Kirkens Anliggen
der eller et Kirkemode. Thi Storthinget var vesentlig en politisk For
samling og det politiske Synspunkt vilde her af sig selv saa let trede al
deles i Forgrunden. Derfor kunde Storthinget saa let ogsaa tage Feil
as Folkets Mening i det kirkelige. Dissenterlovens Skjebne var et Vid
nesbyrd herom. Derfor var dog adskilligt vundet ved, at Folket fik An
ledning lil at gjore sin kirkelige Opfatning gjeldende gjennem scer li g
be r til valgte Representanten Noget Presteherredsmme var ilke Heras
at befrygte. Men heller ikke frygtede Taleren, at en saadan Forsamling
skulde forgribe sig mere paa Kirkens Interesser end en almindelig bor
gerlig Forsamling. Ved Stortingsvalgene log Folket nu ikke i Betenk
ning her og der at velge erklerede Fritenkere, idet det tog blot politiske
Hensyn.
Sogneprest Heuch vilde tage sit Udgangspunkt i, hvad Grunden
var til det usedvanlig store Antal Deltagere i dette Mode. Det var in
genlunde begrundet i, at Sansen for Reformer paa Forfatningens Om
raade skulde have tiltaget saa megtigt ide sidste Aar. Allerede den
Kjendsgjerning, at Stistskomiteerne i de fleste Stiftsstader sodclig var
hensovede, uden at nogen havde lagt Merke dertil, og den anden Kjends
gjerning. at den kirkelige Presse i lang Tid liden eller ingen Grund
havde havt til at besijceftige sig med disse Sager, syntes at tyde hen paa,
at ikte Bevegelsen i og for sig havde veret i Fremgang, snarere i Til
bagegang. Heller ikke skyldtes det den Omstændighed, at de opst’llede
Themata i og for sig havde saa stor Nyhedens Interesse, om end Hs.
Hoierverdighed Biskop Grimelunds Navn kunde have ovet nogen Til
trekning. Nei, den sterke Deltagelse kom ligefrem af den forandrede
politiske Situation; der var Grunden og intet andet Sled. Der var i
Kirken to i og for fig meget forskjellige Retninger, som nu Paa Grund
af Forholdene vare blevne drevne sammen til at snste, at her skulde
handles PNS, dpttp Punkt. Det var for det forste den Retning, fom stedse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
