Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 0
havde begjæret en saadan Organisation i Retning af kirkeligt Selvstyre
ojennem en folkevalgt Forsamling, og dernaest den Retning, til hvilken
Taleren Horte, fom leenge havde veeret bange for her at foretage noget,
fijondt de ingenlunde havde vceret blinde for den store Fare for en Kirke,
der laa i, at dens Lovgivning for en væsentlig Del laa i en bekjendel
feslos Forsamlings Haand ; de havde bande set det og sagt det mange
Gange, at det var en Übillighed, at vor lutherske Kirke skulde gives Love
af en Forfamling. der gjerne kunde beståa udelukkende af Disfentere.
Men stjsndt man havde set dette, havde man dog, saaloenge man havde
en Regjering, hvis Stabilitet man kunde stole paa og som ved bele sin
Tradition og Standpunkt gav Garanti for, at den vilde gaa forsigtig
tilverks ved Forandringer, troet, at det var bedre som det var. end at
man skulde vove paa at soge at faa et kirkeligt Mode, som man mis
tvivlede, om man lunde faa paa virkelig kirkelige Prcemisser. For dem.
som tilhsrte denne Retning, var i denne Stund Hovedsagen ikke at faa
et eller andet Slags Mode til at styre dens Anliggender, et eller andet
Menighedsraad til at styre de lokale Menigheders Anliggender; men hvad
det gjaldt om var at faa et Kirkemsde, fremgaaet af et virke
lig kirkeligt Valg. saaledes som det var fastsat i Biskopens Sat
ser. Kunde man faa et saadant Kirkemode, som bestod af og valgtes af
dem. der benyttede Kirkens Naademidler, og som erklcerede sin Tilslut
ning til Kirkens Bekjendelse. et Kirkemode bestaaende baade af Embedets
Bcrrere og Menighedslemmer, da var faare meget vundet; men et Mode.
der ikke var valgt paa en kirkelig Grundvold, var aldeles forkasteligt.
Da var det bedre, at Kirken styredes af et Storthing, fom, just fordi det
slet ikke var valgt til at have Befatning med Kirkens Sager, havde en
mer eller mindre klar Bevidsthed om. at det dog heller ikke her var kal
det til at sve nogen Afgjsrelse. og som fra Fsdselen af maatte have en
ond Samvittighed, naar det vilde til at handle med Kirkens Sager.
det var dog bedre, at Kirken styredes af den Forsamling, end at den
skulde styres af en Forsamling, som kaldtes et Kirkemsde, men som havde
en ucegte Fsdsel, som ikke var fsdt af den virkelige Kirkestemmes Valg.
men som fremgaaet af et Folkevalg dog utilborligen havde faaet Navn
af et Kirkemsde. Denne sidste Forsamling, som netop var valgt til at
have med Kirkens Anliggender at gjore, den vilde ingen Fslelse have af
at burde vcere forsigtig. Frygten for at faa en saadan ren Folkevalg
forsamling under et kirkeligt Navn havde bevirket, at Taleren, og vistnok
flere med ham. havde holdt sig borte fra disse Bestræbelser, saaloenge
man havde en Regjering, hvis Kirkelighed og Stabilitet der ingen Grund
var til at betvivle. Men nu, da enhver maatte erkjende, at Flertals
herredsmmet i Storthinget ogsaa havde udstrakt sin Indflydelse til Re
gjeringen, nu var der ingen Grund til lcenger at vente, at man skulde
faa stabile og faste Styrelser, og heller ingen Grund til at
vente, at disse Styrelser, som selv havde sin Rod i og hentede sin
Autoritet fra Storthingets Flertal, i nogenfomhelst Henseende skulde yde
Kirken noget Vcern mod alle de Angreb og de Anlob, som Folket i sin
suvercene Magtbevidsthed maatte falde paa at rette imod den. Under
iaadanne Forhold maatte det, hvor fortvivlet det end maatte se ud, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
