Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. Til at udarbeide Forstag til en saadan Organisation af Kirken, bor
et af Prester og Lcrgfolk sammensat Kirkemode soges afholdt i Kri-
stiania i Lobet af Aaret 1885.
4. Kirkemodet bsr beståa af 72 (54) Medlemmer, valgte af Stiftsmo
der i famtlige Stifter, 15 sl2) for Kristiania Stift, 9 (6) for Tromso
Stift og 12 for ethvert af de ovrige, Desuden vcrlges Supple
anter. Af de valgte bor mindst veere Prester i Kirkens Tjeneste.
5. Stiftsmodet voelger 15 Meend til at reprcefentere Stiftet i Kirkemo-
det og 8 Suppleanter.
6. Stiftsmodet anmodes om
a) at opfordre de ovrige Stiftskomiteer til at foranstalte lignende
Valg for fine Stifter paa Grundlag af de i 2den Vats ncrvnte
Stemmeretsbetingelser ;
d) at sorge for den fornodne Forberedelse af de Sager, der onstes
behandlede af Landsmodet og forovrigt varetage, hvad der maatte
findes fornodent til Sagens Fremme.
Taleren nnderstrev fuldstcendig, hvad Bistop Grimelund havde ud
talt om, at vor lutherske Statskirke tiltrængte en Udbedring af fin For
fatning, en Organifation i Retning af Selvstyre. Han havde imidlertid
ncrret Frygt for, at en Henvendelfe til Styrelsen med et Andragende som
foreslaaet, ikke vilde frugte noget, i hvilken Henfeende Taleren henviste
til det allerede for 32 Aar fiden til Kirkestyrelfen indgivne lignende An
dragende, der forst 7 Aar efter foranledigede Nedsættelsen af en Kirke
kommisfion, og da Regjeringen efter atter 10 Aars Forlob, da denne
Kommission var fcerdig, sremfatte Forflag om Bevilgning til et Kirke
mode, negtede Storthingct dette. Vistnok var der nu kommet »m ny
Mand i Spidsen for Statsstyrelsen og dermed ogsaa for Kirkestyrelfen;
men naar det erindres, at det netop var denne Mand, der i Storthm
get havde bevirket det ovennoevnte Regjertngsforflags Forkastelse, saa var
der kun lidet Haab om, at han nn som Regjeringens Chef vilde foran
dre Standpuukt. Hovedsporgsmaalet for daleren var, hvorledes den
Forestilling, der selvfolgelig under enhver Omstændighed maatte indgives
til Kirkestyrelfen, sinlde fremfores paa bedste Maade med bedst Udsigt til
at lede til det foronstede Maal, og i saa Henseende forekom Bisiop Gri
melundB Forflag ham mindre tilfredsstillende, da der kroevedes mere end
en flllldan blot og bar Udtalelse sra Stiftsmodet, ligesom maleren heller
ikke vovede at stemme for det med det af Pastor Hanfen forestaaede
lcrq idet man da stod ligeoverfor Sporgsmaalet om, hvad man stnlde
qjore, ifald Kirkestyrelsen svarede Nei paa Andragendet, om man da
skulde l«age inderne i Skjodet. Taleren mente, at man Naafald
saaledcs som Skaar og Knudsen foreslaaet, fik se til at M istand et
frivilligt Landsmode for at udarbeide de Forslag, som man helst havde
onstet udarbeidct ved et af Kirkestyrelsen sammenkaldt Mode. 6fter at
have hort Heuchs Foredrag var Taleren imidlertid bleven overbevist om
at det rette maatte vcere ikke at henvende sig til KirkeMrelM, forend
man knnde fremleegge for den et udarbeidet og motiveret forslag ; meu
Knudsens og Staars Forslag kunde han ikke handle
troede, at det af Knudfen foreslaaede Landsmode Mi4>e „live ,u.„.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
