Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
lsse sin Opgave, og han heller ikke troede det heldigt at faa istand et
Kirkemsde i Lighed med det svenske, hvad Skaars Forflag, saavidt han
forstod, tilsigtede. Taleren gjennemgik derftaa de enkelte Satser i det af
ham fremsatte Forstag med nogle noermere forklarende Bemerkninger.
Hans fsrste Sats holdt sig kun til det almindelige uden at ncrvne
noget om Organisationens Form. I Sats 2 havde han gjort en
fsielse. som enkelte kanste snstede flettet. Men han var enig med Hmch
i. at de deri ncevnte Stemmeretsvetmgelser absolut burde staa. Han sn
stede ikke et Kirkemsde af hvilkenfomhelft Art, men kun et paa udprwgede
kirkelige Princifter. I Sats 3 var udeladt Antydninger om noget An
dragende til Kongen; men han kunde gjerne gau med paa at tilfsie det,
om det ansaaes nsdvendigt. Hvad Sats 4 angik, da var de i Biskop
Gnmelunds Forstag ncevnte Autoriteter udeladte, da hans Forstag jo
kun handlede om et frivilligt Kirkemsde. At Kristiania Stift ’ blev
noget sterkere reprachnterrt end de svrige, var en rimelig Fslge af dets
stsrre Folkemamg.de. Med Hensyn til Presternes Antal burde Stiftsms
det have frie Hoender, saa at kun et Minimnm bestemtes.
Den paafslgende Diskussion, som snart vifte, at Prof. Johnsons
Forstag havde Stemning for sig, dreiede sig for en væsentlig Del om
Betingelserne for den kirkelige Stemmeret. Vi meddeler scerliq de herom
faldne Udtalelser saa fuldstændigt som muligt.
Prof. Peterfen vilde stemme for lohnfons Forflag, der forekom
ham at indeholde de svrige Forstags Fordele. Vistnok var der enkelte
Punkter i dette, som han ikke kunde tiltrcede; men de vare for ncervoe
rende uden praktisk Betydning. Navnlig havde han imod, sidste Punktum
af Punkt 2: Kun paa Grundlag af osv." For ham stod det saa, at
en Kirteorgamsation var nsdvendig; naar man da kom saa langt at
man saa, hvad man i saa Henseende fik, forbeholdt han sig Frihed til
at bestemme sig for enten han skulde stutte sig dertil, eller hellere fore
trække den bestaaende Ordning fremfor, hvad der tilbsdes. Han vilde
tmtdlertld gzsre opmærksom paa, at man i kirkelige Msder ve
sterpaa ikke havde villet binde sig til de i Punkt 2 opstillede Stemme
retsbetmgcher-, skulde derfor de vestlige Landsdele gjsre det til Betin
gelse for Deltagelse i Fællesmodet, at disse Stemmeretsregler slsifedes
aa vilde Vestemmelfen i dette Punkt vcere lidet praktist, hvis man vilde
samle alle Og skulde deraf fslge, at de bleve udelukkede fra Landsms-
.’ neppe kunne siges at repræsentere det, som man sn
sted stude vcere reprcesenteret. Hvad Medlemsantallet paa Landsmsdet
dwd n ’"de drage Omsorg for, at de valgte rep?<esentered
de mden Menighederne virkelig madende Anstuelfer
°t
od nM mt. , ’ s°r Kri.ama Stift, idet han ansaa det for
elst i ’"’ «Præsenterede den raadende Anstu
Han troede, at de bergenske Reformvenner ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
