Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
scmdanne Ting, som er en Livssag for den. Med Hensyn til Biskop
Grimelunds Forstag, saa var dette affattet overensstemmende med den
Anmodning, Biskopen havde faaet fra Stiftskomitteen, som havde opfor
dret Hr. Biskop Grimelund til at ndarbeide et Forstag til Kirkens Or
ganisation fuldt ud, og den Opfordring havde han fulgt og opfyldt paa
en udmcerket Maade. Denne Forfamling havde imidlertid kun lidet gaaet
ind paa Tredelingen i Biskopens Forslag. Tal. onskede nu helst, at
Stiftsmodet vilde give en bestemt Udtalelse om, at det var enigt i Prin
eiperne i Biskopens Fokslag, men at det ikke sandt at kunne overskue De
taljerne nu, og at det onskede en Kirkeforfamling fammenkaldt efter Bi
stop Grimelunds Forstag, altsaa ifolge Regieringens Foranstaltning. Tal.
var fremdeles af den Mening, at den Vei, Biskop Grimelunds Forstag
gik, var den, der vilde give det storste Udbytte, ligesom der ogsaa var
adskillige praktiske Vanskeligheder, f. Eks. okonomiste, forbundne med et
frivilligt Mode. Hvad Stemmeretsbetingelserne angik, da vilde Taleren
nodig se en saadan Betingelse som „Brug af Kirkens Naademidler" op
taget i nogen Lovparagraf; det kunde lede til Chikanerier, ligefom han
ikke forstod, hvorledes en Valgbestyrelfe skulde kunne fore ordentlig Kon
trol dermed. Man burde derfor indstrcenke sig til at prceeisere Tilslut
ning til Kirkens Bekjendelse som Stemmeretsbetingelse. Han boldt der
for principalt paa Grimeluuds Forstag; hvorvidt mau kunde venle no
get Udbytte deraf, fik staa i Guds Haand; denne Forfamling bavde at
gjore, hvad den formanede, og Anfvaret, om der ikke kom noget ud deraf,
fi da blive Kirkestyrelsens.
Bifkop G rime lu ud havde allerede havt Anledning til at udtale
fig om de fremfatte Forflag. Med Henfyn tit Professor Johnsons For
slag, da var det en Selvfolge, at naar et saadant Forslag fremkom, bag
hvilket der stod en Personlighed, som Landet saa op til med Agtelse og
Tak til Gud, for hvad han havde ydet Kirken, faa laa allerede deri Op
fordring til at fporge sig selv, om det var rigtigt at modscette sig et
saadant Forstag. Hvad der stilte Prof. lohnfons Forslag fra de til
Indledningsforedraget knyttede Satfer. var for det forfte, at Professoren
havde udeladt, hvad der i disse var ncevnt ang. Manden, bvorvaa For
fatningen tcenktes ordnet. Taleren havde imidlertid ikke lagt nogen af
gjorende Vcegt paa denne Ordning og kunde derfor ikke have noget
fcerdelec- mod at overlade Zvorgsmaalet om en faadan Forfatnings Ord
ning til et konstituerende Mode. Derimod lagde Tal. storre Vcegt paa
Sporgsmcmlet, om Kirkemodet burde vcere et frivilligt, der skulde vcelgcs af
Stiftsmoderne. Uden noermere at indgaa herpaa vilde han dog gjore opmerk
som paa. at et frivilligt Mode aldrig vilde faa den Vcegt fom et Mode,
fom strev sig fra den Myndighed, som fortiden er den regjerende i Kir
ken. Ved et frivilligt Mode vilde man nemlig efter Tal.s Mening alene
kunne opnaa en Antydning til en Forfatning, hvormed Kirken kuude
vcere tjent; men noget mere end dette vil man vanskelig paa
den Vei kunne opnaa. Dernceft forstod Taleren ikke rigtig, hvorle
des et flllldant stort Mode, fom det frivillige Kirkemode tcenktes at skulle
vcere, skulde kunne komme til at udarbeide et faadant Udkast. Ter maatte
vel nedscettes en Komite, som skulde forberede og denne derpcm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
