Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
dets enkelte Dele og anmoder derfor Stiftsmsdet om at indgaa gjennem
den norske Regjering" o. s. o.
Efter nogle Udtalelser af Kjobmand Oxholm bemcerkede Sogne
prest Heuch, at han ikke kunde forståa den Bebreidelfe, der var
bleven rettet mod de Prester. der lod sin Optrceden i de kirkelige Re.
formsporgsmaal bedomme af deres stsrre eller mindre tillid til
Kirkestyrelsen. Det syntes dog temmelig indlysende, at naar han
havde Valget mellem to Ting: paa den ene Side at beholde en Til
stand, for hvis Mangler han meget vel havde Oie, men hvis Fordele
navnlig l opholdende og konserverende Retning han ogsaa tydelig saa og
der paa den anden Side tilbsdes ham at saa disse Ulemper fjernede’ ved
at stutte sig til en Bevægelse, der, efter hvad alle vare enige om let
lunde fore til et andet Maal end tilsigtet, - naar han havde Valget
imellem dette, saa sagde han, at han ikte vilde gaa ud paa, hvad der forekom
ham at vcere farlige Eventyr, men heller holde paa, hvad man har
Naar derimod Tilstanden forandredes saaledes, at der kom en Kirkesty
relse, til hvis Stabilitet han paa Grund af dens Tilblivelse ikke kunde
have den tidligere Tillid, saa sagde han: nu maa det voves, nu er den
betimelige Tid kommen. Dette gjaldt dog kun, naar man. som Tal
alene under Betingelse af, at Tilslutning til Kirkens Betjendelse opstilles
som Stemmeretsoilkaar, snstede et Kirkemode. Tal fastholdt de her
foreslaaede Stemmeretsoilkaar som ueftergivelige Belingelser. medens en
Organisation i Retnmg af Selvstyre kun stod for ham fom nogel sn ske
li g t og han vilde derfor betjcempe enhver Beslutning om en saakaldt
Organisation paa andre Stemmeretsbetingelser. Det forekom ham noaet
underligt paa en Gang at tale om, at Kirkrn skulde organiferes i Ret-
M’. W Paa samme Tid anssre som Argument mod at
reeve TMutnmg til Kirkens Bekjendelse. at der er saa mange Lcrgfolk,
som ikte kan gisre dette. Forholdt det sig uemlig saa, at der blandt
dem, lom burde vcere med at udsoe aktiv Borgerret er marm? snm iff?
har tilstrækkelig Kjendstab til Kirkens Bekjende se saa var d ’ d be st
Bevis for, at denne Kirke aldeles ikte er stikket tl S lvstyre der kunde i
.nkes noget stertere V.dnesbyrd om. at et Samfund er umMnt M at st re !g
..
lov. Mledes at de tor sige, at de ikte vil bryde paa den Selv om man
M ved ai opstille Fordringen om Tilslutning til Kirkens fom
’7 at der kom’mer Folk. s!m rn"
Viertet hvad Munden bchender. aa vilde dog. naar en faadan
Betingelse opstilles, vedkommende Forsamling have de i s n Maat straks
ved Begyndelsen at kvaele ethvert Angreb paa Kirkens Bchen e e Se
naar Vantroen stormede ind, var d jor
nyttige, faaleenge de stod ved Magt; en an-
var det. at de kunde blive bortityllede og ikke faa L v "il at
-
nieren havde med Flid hverken brugt
Benævnelsen Hg,« Venstres men sagt, at efter hans Mening
fam undtt ike m’k? til en Organisation af Kirke
lamsundet ilte komme til at foregaa, forinden disse Sager er blevne ka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
