Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Galeislavens Sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det vilde nu falde vanskeligt. Og desuden
er det ingen anden end Dig selv, som imorgen
tidlig kunde faa Tilladelse til at komme ombord
for at søge efter den Gamle, hvis Navn jeg ikke
engang kjender. Men... jeg tænker nok, man
vilde finde det ganske snurrigt...“
„Det kan saamen gjerne være; men det
behøver én da ikke at ofre en Tanke...“
Og i mit stille Sind frydede jeg mig formelig
ved denne Idé og smilede indvendig; men det
var den Slags Smil, som ikke naar frem til
Overfladen.
Imidlertid blev der intet af mit Projekt. Da
jeg næste Morgen vaagnede, og det umiddelbare
Indtryk var væk, forekom det mig barnagtigt.
Den Slags Sorg lader sig ikke trøste ved Legetøi.
Stakkels gamle Slave, ene som han staar i
Verden, vilde ikke Paradisets vakreste Fugl
erstatte den lille Graaspurv med den klippede Vinge,
som havde delt hans Fangekost, og som havde
vidst at anslaa ømme Strenge og fremkalde varme
Taarer paa Bunden af hans haarde, næsten
forstenede Hjerte...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
