Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X
skaal. — leikarvoll er derimod dannet ligesom af et Substantiv
leikar, m., men Ordets ældre Form er leikvoll. Ogsaa Adjektiver
antage oftere ved Sammensætning Endelsen ar, i. Ex. frjaanarorm,
XIII, A, 13.
En forældet Acousativendelse ved Adjektivernes ubestemte Form
i Haukjönnet er an. Denne anvendes, dog ikke i de Viseoptegnelser
hvis Sprog er mest alderdommeligt, for den bestemte Form uden
Hensyn til Kasus og i alle Kjön: saaledes: i ho i an lofte V, 2;
paa viddan hei, VI, 7 Var.; fljötan folen, VII, B, 5. C, 5
(A: fljóte folen); den villan ravnen, IX, C, 2. 7 (A: den
vidde ravnen); ungan Ingellbrett, XXIII b C (et: unge
Ingel-brett).
Af Eiendomspronominerne forekomme forkortede Flertalsformer
mí’, dí’, si’ (for: mine o. s. v.). Ogsaa i Enkelttallets Dativ
bruges disse forkortede Former ved Masculinum og Neutrum (oldn.
Dativ minum, mase; minu, neutr.). Saavel i disse to Tilfælde
som i Enkelttallets Hunkjönsformer mi, di, si gaar i ofte, især i
Vinje, Mo og Skafsaa, over til det aabne i eller, som jeg snarere trode
at hore, e. Mærk saaledes i Flertallet: si’ sy star, XIII, A Omkv.;
sf hendar, XII, A, 15; mi’ rónir, XIV, A, 1; sf syninne,
XX, 20; systrunganne si", TV, 25 (hvor si’ er trykt); paa si’
kné, VII, A, 28; uppaa mi’ (me) vegne, IX, A, 9; di’ (de)
lóvar, XVIII, A, 4; fyr hendanne mi’ (me)XXIT, 12. I Dativ:
i aldri sf, V, 8; i aldrom mi’ (me), VIII, 9; i búri di’ (de),
XXIV, B, 3. Paa Grund af den nævnte Udtale af Vokalen i
Eiendomspronominerne er det ofte vanskeligt at skjelne mellem Former heraf
og de personlige Pronominers Dativer me, de, se (oldn. mér, foer,
sér). Jeg har skrevet: han sette se haand unde kinn, IV, 6; av
hovde se, V, 15; i hovdi me, IX, A, 1, og her antaget den
samme Brug af de personlige Pronominers Dativ som i Gammelnorsk,
f. Eks. leysti hann bönd af fótum sér (Munch og Unger § 10 7);
men muligens have vi ogsaa i de nævnte Eksempler Former af
Eiendomspronominerne.
Endelig kan her bemærkes, at egne Former for Flertallet i
Verberne, der i det almindelige Talesprog ere forældede, ofte forekomme
i Viseoptegnelserne. Saaledes bunde, IV, 19; gjenge, IV, 9;
dutte, IV, 27; saate, IV, 29; vita, V, 19: hava, VI, 16 Ú;
fenge, VU, C, 6; o. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
