Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- V. Hugaball
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
V.
Hugaball.
Dette Kvæde ved jeg ikke at have stödt paa hos noget andet
Folk[1], men de fleste af de enkelte episke Træk gjenfindes paa mange
Steder. Gangen i det er ikke overalt klar, og navnlig synes
Slutningen ufuldstændig.
Hugaball, Serklandkongens og Möllerdatterens Sön, vokser op
langt snarere end andre Börn, ligesom Galite Riddarsonen i Visen
om Íven Erningjen (Landst. Nr. XIII). Om Optrinet paa
Legevolden er talt ved foregaaende Kvad; ogsaa Samtalen med Moderen
fortælles næsten ligedan i Íven Erningjens Vise. Ligesom Sigurd
Svein (Landst. Nr. IX), faar Hugaball en herlig Hest af sin Moder,
som giver ham, da han rider af Gaarde, et Næveslag: det samme
skal han give hver Mand, han möder paa Vei. Han kommer til
Serklandkongens Hall, og denne maa kalde ham sin Sön. I Vrede
udfordrer han sine Brödre til en Dyst; de maa vel have spottet ham,
men derom er Intet sagt. Dronningen springer ind og fortæller, at
Hugaball har ilde tilredt hendes Sönner; hun foreslaar saa — vel,
som Landstad mener, for at skille sig ved den paatrængende Frillesön —
en Reise for at löse to Jomfruer, der sidde haardelig bundne
nordenfjælds. Fortællingen om denne Færd minder meget om Aasmund
Frægdegjævas Vise (Landst. Nr. l); den vidunderlige Hest, som
Hugaball har faat af sin Moder, er med og redder ham, da hans
Brödre trolöst har forladt ham.
Slutningen er vistnok ikke fuldstændig. Foran V. 47 maa
mangle Noget, som kan give Versets to förste Linier sin Forklaring.
Landstads Formodning, at de to sidste Linier skal staa först og at
Meningen er den, at Hugaball slog Brödrene ihjel og gav Hesten
dem at æde, lader sig ikke forene med den her meddelte rigtige
Tekst i V. 48. Men Landstad er vistnok paa ret Vei, naar han
[1] Endel tilfælles har den danske Vise om Akselvold (Syv II, Nr. 12.
Abr. Nr. 166); men bortset fra al anden Forskjel, findes i den
Intet, som svarer til Fortællingen om de to bjergtagne Jomfuers
Frelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:05 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gamlenorsk/0041.html
