Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Líten Lavrans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Nær beslægtet med nærværende Vise er, som Svend Grundtvig
(Danm. gl. Folkev. II, S. 20<t) medrette antager, Landstads Nr. VI;
ti at Beiarblakkj en er en af Dronningen, den onde Stifmoder,
omskabt Kongssön, bestyrkes ogsaa af en utrykt norsk Optegnelse
fra Mo.
Den förste af de her trykte Optegnelser har i det Hele den
rigtigste og fuldstændigste Sagnform. Der fortælles i den:
Stifmo-deren forskaber liden Lavrans unge i Hesteham; for at dölge det,
kvæler hun först (understöttet af sin Terne) en anden Smaadreng i
Svanedun og siger saa Kongen, at det er liden Lavrans unge, som
er död. Han byder da at hugge Sönnens Lig i to Stykker og saa
vise ham Underkroppen (Foteluten): Öinene vil han ikke se. —
Disse Træk ere forvanskede eller tabte i de övi’ige Optegnelser, som
sige, at Sönnen först kvæles (lægges) i Svanedun og siden forskabes
i Hesteham.
Ved Slutningen synes det Rigtige at være bevaret i B, hvor
V, 3. \i. 4. taka lande i vara.
V. 6. L. 4. aa vakte gull aa le (ikke: fer meg).
V. 7. L, 2. Det tneningslöse og vakle er aliellelil: al (aa) vakte.
V. 8. li. 4. aa stýre’n saa ikiing landi.
V. 11. li. 1. danske konungjen.
V. 12. L. 2. li ten smaadreng.
V. 12. L. 4; aa set ’en paa stallen inn. Landstads Tekst i dette
Veis synes bedre.
V. 18. 1/. 3. eg æ’ vane.
Efter V. 19 kvad Ingjeleiv ffilgende Vers:
(20.) Dæ va’ danske konungjen,
han gjekk i stallen inn.
* * *
(21.) „Eg sko’ silkje aa skarlakje
unde din salen skjera,
vi’ du fiúga Sigarós
ímorgo te kyrkja bera."
(22.) Te svara ville flóte folen,
han venner dei taarir paa kinn:
„Helle vi’ eg bcia deg,
som æ’ kjære faeren min/
V. 20. L. 2. han renner dei taarir paa kinn.
V. 24. L. 2. upp av cin ntann.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
