Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Magnus aa havfrúva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ö4
varet fra Vers, hvis Sangform ikke længer mindedes. — Hele det
eiendommelige Omkvæd gjenfindes med smaa Afvigelser i alle svenske
og danske Opskrifter.
Visen turde være kommen til os udenfra. Ikke alene er i B
norske og unorske Former blandede om hverandre, men ogsaa den
langt bedre vedligeholdte Optegnelse A bærer Spor af den fremmede
Oprindelse, saaledes at Magnus kaldes „gr ei vi" (jvfr. sv. hertig
Magnus) og Rimet: hull :v> gull (V. 6).
A.
(Meddelt af Konen Hsege Aarmote i Mo.)
1. Dæ va’ aarli um morgonen,
naar sóli rý i hindi,
daa sat der ei havfrave, gilja ti ein svenn
alt mæ si listige tunge.
Greivi Magnus trúlovar du meg!
eg be no deg saa gjönni:
du maatte fulla seia meg ja! ja!
2. „Eg sko’ gjeva deg snekkja den,
ho gjenge paa sylvesleipar,
ho gjenge saa væl paa den gröne eng,
som uppaa den bylgja bleike.
3. Eg sko’ gjeva deg folen den,
den yppaste, du vi’ rie,
han löype saa væl paa bylgja blaa,
sóm útí dei gröne liar.
4. Eg sko’ gjeva deg brynja ný,
den yppaste, du vi’ slite,
dæ svær æ’ alli i væri ti,
som uppaa brynja kan bite.
5. Eg sko’ gjeva deg sværi dæ,
der henge i femta gullringar,
kvaar den dage, du tenkjer paa meg.
saa sko’ du seier vinne.
6. Höyr du greivi Magnus:
vi’ du no vera meg hull,
saa sko’ eg gjeva deg skjurta den,
æ* atikka mæ rode gull.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
