Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Dei frearlause menn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
XVII.
Dei frearlause menn.
Denne Vise kjendes ogsaa paa Island, se Islenzk fornkvæoi
Nr. 6: „Kaupmanna kvæði". Der heder det, at Snekken laa paa
Havet i firti Dage. Da Hungren blev for svær, toge de ved det
Raad at kaste Lod om, hvem af dem der skulde tjene de Andre til
Fode. Syv Söstres Sönner var der, som havde hverandre saa kjære.
En Styresmand var der, som ingen Frænder aatte. Han gik frem og
bad dem ei kaste Lod: han vilde tjene dem til Fode. De hug ham
da ihjel.
Saa toge de Lever og Lunge,
de bare for Kongen unge.
Han vilde ikke smage den Fode, ti Manden havde været hans
Styresmand. Han saa sig op i Sky og bad Gud i Himlen signe sig.
Da saa han en fager Due flyve; han bod at bringe sig Pil og Bue:
den Fugl vilde han have til Fode. Men Fuglen taler og siger:
„Gode Ridder, lad mig leve! fagren Bör vil jeg eder give."
Saaledes den förste islandske Opskrift. Den anden fortæller, at
Söstersönnerne kastede Lodderne saa, at Lodden traf Styresmanden,
som ingen Frænder aatte: men för de fik taget ham af Dage, kom
Fuglen og gav Bör, saa de kom hjem til Land.
Mærkelig nok finde vi ogsaa bos Portugise?’ne et Sidestykke,
udgivet i tydsk Oversættelse (efter Garrett, Romanceiro. Lissabon 1851)
af F. Wolf, Proben portug. u. catal. Volksromanzen (i
Sitzungs-berichte der kais. Acad. d. Wiss. zu Wien. 185 6. S. 103) No. 9:
„Das Schiff Cathrineta":
Meget kunde være at fortælle om Skibet Cathrineta.
War vor mehr als Jahr und Tagen,
hatten schon uichts mehr zu nagen,
hatten schon nichts mehr zu beissen.
Warfen Sohlen in die Salzbriih’
um sie and’ren Tags zu essen;
doch zu hart die Solen Tvåren,
konnten sie hinab nicht schlingen.
Loosen, wen’s von ihnen treffe
auf der Schlachtbank zu verbluten!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
