Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordforklaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
fa’isbani, m. IV, 11. 19. 24; Faders Banemand. Oldn. föourbani.
fenge, VII, C. 6; Flertal af fekk, Impf. af faa. Hores oftere i
det vestl. af ovre Tel.; andre Steder fin go, finge. Oldn. fen gu.
festarmann, m. XVI, 5. 9. 10; Fæstemand. Oldn. festarm ab r,
gmldansk festermand.
festarmöy, f. III, 9. 10. XXII, 2 7 Var. XXVI, A, 1; Fæstemö.
Oldn. festarmey.
festarsvein, m. XVI, 3. Det samme som festarmann.
festarviv, n. III, 15 (udtalt fes tåre viv). Det samme som
festarmöy.
fjúka, (fýk, fauk, fokji), v. n. bruges istedetfor fljliga almindelig i
det vestl. af ovre Tel. og i Sætersdalen, undertiden ogsaa i
Borgens Stift.
flei, adj. compar. XXI, 15. 18; det samme som fleire, flere.
flottö, Dat. pi. S. 35 i Omkvædet til Visen om liten Lavrans:
kungjen—rei seg angersfull útav flottö; Kvædersken
forklarte her Ordet ved „Kampplads" (men passer hertil ut av?).
Det samme Omkvæd findes i Visen om Iven Erningsonen (Landst.
Nr. XIII) i en Optegnelse fra Mo saaledes: kungen tregar ’en
giftarmaali, saa ri ’en fram ette flottö; Kvæderen sagde
her, at ette flottö var d. s. s. ette leikarvollen. I VIII, B
lyder Omkvædet: kungen han rie saa angersfull utav slotti
(udaf Slottet). Om slotti er en senere Ændring af et forældet
Ord flottö, eller om det sidste er en Forvanskning af det förste,
vover jeg ikke med Bestemthed at afgjöre. Landstads Henvisning
til oldn. flötti, Flugt (norske Folkev. S. 3 30) er sikkerlig
for-feilet.
flöe, XXVI, B, 8: „Di salar meg ut den röe! han æ’ saa lett
ivi flöe," hvor Kvæderen forklarte det ved „vatn, dikje." Ordeter
vistnok d. s. s. flöde, n. Oversvömmelse, = flod, flaum; i nordre
Berg. (I. Aasen, Ordb.). I Visen om Lindarormen (Landst. XI,
14) heder det: han rei ivi bakkar aa flö, hvor Landstad med
urette har skrevet flot. Ligeledes forekommer Ordet i et andet
Vers af samme Vise i en Optegnelse fra Fyrresdal:
Dæ va’ den lede lindarorm,
han rann i myll’ aa flö.
Her erklærte Kvædersken flö for et gammelt Ord, som betydede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
