Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordforklaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
som kun har Rimordene forskjellige fra V. 11, staar for heljelindi
heljelauk, d. e. Dödslög, hvilket jeg ikke ret forstaar.
hellaa, adv. og conj. eller, eller ogsaa. Hores ofte i det vestl. af
ovre Tel.; ogsaa ellaa. Oldn. ei la.
hevning, m. i Forbindelsen hevnings bæri, I, 5. Visekvædersken
vidste ikke nærmere at forklare Ordet. Jeg antager, at den
rigtigere Form er hævning for helvning, m. Halvdel (som hæg
for helg); hos Aasen fra Akersh. St. halvning (halning,
hæl-ning), hvorfor jeg har hort hellning; oldn. helmingr
(forhelf-ingr), gmlsv. halfning. — hævnings bæri betyder da
„dobbelt saa godt," oldn. hölfu betr eller helmingi betr.
hot. Se Ot.
hovdreng, m. III, 2; Riddersvend. I svenske og danske Viser
hof dreng.
hngji,xa. Sind, Lidenskab, Kjærlighed. D. s. s. hug. Oldn. hugi.
IX, A, 2: du gjet inkji huga (Dat. sg.) halli (Pep.).
hutta, (a-a) v. n. XIX, 2 9. XXI, 7 Var., i Forbindelsen „hutta
paa," raabe paa, skynde paa ved Raab. Ogsaa hores i de gamle
Viser Formerne hitta, hýtta, heitta, heita, höytta, oýtta
(alle a-a). Samme Betydning har oldn. heita (heit, hét, heitit)
á, gammeldansk hede paa, som dog er forskjellige Ord.
iglar eller niglar, pi. XI, B, 4. Et Ord af ubekjendt Betydning.
Vei ikke middellat. nigellum, Hal. ni ell o, spån. ni ei, sortagtig
Tegning, drevet. Arbeide paa Guld eller Sölv?
imóte, V, 1 (hvor det staar efter det Ord, som det styrer); imod.
Oldn. i mo ti. Ellers i mot.
jó. Se ljå.
jomfriwe, f. Jomfru. VII, C, 11. 12. 13 om en gift Kvinde.
jo tril, m. VIII; Jætte, Rise. Oldn. jötunn. Ellers i Telemarken
jutul.
Juskehei, f. VIII, 1. 9. 14; Bjærg, hvor Troldene bo. Ogsaa har
jeg hort Ordet brugt i det hos Landst. S. 3 94 Anm. trykte Stev
istedetfor „jutlehei."—Ubekjendt Oprindelse.
hadde fa-a), v. a.; d. s. s. kalle, kalde. II, A, 5: låta ’kort
bryllaup kadde; her har kanske egentlig lydt: te ’kort
bryl-laup kadde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
