Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordforklaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
kringle (kringli), m. I, 15; en Kreds. Ellers kringjel. Kanske
rigtigere: i einom kringli (Dat. af kringjel)?
krisna, (a-a), v. a. VI, 31; d. s. s. kristna, döbe. Den samme
Form forekommer ofte i gammelnorsk og gammelsv.
kristnan,i. V, 6; Daab (af v. a. kristna).
kunni, m. VII, A, 16 (mindre rigtig forklaret „Kjending"); i C, 8
forandret til kunnji eller kunngji. Ordet maa betyde
„Slægtning" og er beslægtet med kynning.
kvciare, egentlig: hvilket af to, indleder et flerledet Spörsmaal.
Meget brugeligt i det vestl. af ovre Tel.; andre Steder hokke.
kvearhmd, m. XII, A, 24; Stemme, Sangstemme, i hvilken
Betydning I. Aasen, Ordb. anförer lund, m. fra Söndmör.
kveisa, pep. VI, 20. 21; rimelig: saar, som foler Værk og Smerte.
Jfr. kveisa, f. Blegne med Svulst.
kvekje (e-te), I, 18; for kyeikje, tænde.
kvie, f. Kvide. Oldn. kvioa bruges saaledes i de færöiske Kvæder.
kvitabeintonn, f. XI, B, 3; rigtigere vei i to Ord kvita
bein-tonn; skal vei betegne „Elfenben."
kvitctnde, adj. III, 5. 6, i Forbindelsen „mi kvítande kú;" d. s. s.
kvit. Saa og ellers i Folkesproget laangande vegjen, sv.
stri-dande ström, djupande haf.
kynning, m. IV, 13. 14. Kvædersken forklarte den ved „Kjending"
eller „Slægtning"; den sidste Betydning maa Ord paa anf. St.
have. Gmldansk kynding, Kjending, Slægtning; jvfr. oldn.
kun-ningi, Kjending; kunnugr (i Srnnsætn.) af Ens Slægt. Se ogsaa
kunni.
lamp, m.; d. s. s. labb, Lab. Almindeligt i ovre Tel.
le, n. IV, 12; Folk, Mandskab, Hjælp. Oldn. li5, hos Peder
Clausson Led. Heraf briille, Brudefölge, i gamle telem. Viser;
endnu i Smaalenene brúrle.
lela, IX, C, 5. 6; d. s. s. låta, lade. Hores oftere i ovre Tel.
lett, adj.; let. VII i Omkvædet: lette tungur beremannen vie;
rappe, löbende Tunger (jvfr. XXVII, 3). Dette er vistnok rigtigere
end læte tungur hos Landst. XXXVI, B, som i alt Fald maatte
skrives lætetungur (af læte, f. Lyd o. s. v., se I. Aasen). —
Lignende er Omkvædet i fær. Kv. Nr. 7: Snildar tungur bera
æru mans so viSa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
