Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordforklaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
liljevand, n. XIX, 1. XXII, 4 Var. 8 Var. XXVI, B, 2; egentlig
Liljestængel, om en ung fager Kvinde. Ordet er vistnok indkommet
med Viser udenfra, det skulde paa norsk egentlig hede liljuvaand, m.—
Fær. liljuvond, 1; sv. liljevand, com. gen.; dansk
liljevand, n. og com. gen.
lind, (uvist Kjön), XXIV, A, 17. 18 (hvor neppe rigtig er trykt
lind’); Sideform til lin di, m. Svöbelist. Ogsaa i den færöiske
Vise: „Plægar so Falkur hundur tin hava reiv og 1 i n d og húgvulín ?"
Undarorm, m., S. 57. XIII, B, 3. 6; Lindorm. Af oldn. linnr,
Slange, gmltydsk lint; men af Folket sat i Forbindelse med lind.
Ijó, jó; Lyd. I ovre Tel. almindelig neutr., hos AaBen Ordb. kun
som mase. — Oldn. hljöö, n.
lut. m., pi. lutir og lytir; Del, Stykke.
löyndarbræv, n. IX, D, 2; Lönbrev, hemmeligt Brev. Af löynd,
oldn. leynö, gen. leynöar, som bruges i Sammensætning.
maal, m. XXII, 5 d; Ændring af maar, som de andre Optegnelser
have; Maarskind. Ogsaa i gmlsvensk skrives Ordet undertiden
mål. Oldn. mörBr.
maal, n. VIII, 14; Ændring af maar. Mo. Ordet er vistnok i
Viser indkommet udenfra. I sv. og danske Folkeviser niård,
mår, i sv. undertiden skrevet mål, n. og comm. gen. Ordet er
det oldn. mær, mår = mey, ni en er blevet sammenblandet med
maar, maal, Maar, Maarskind.
maaten, adv. XXIV, A, 2 (hvorJ.Moe har maate), passe. Ellers
som adj. i ovre Tel.
mann, m. Mand; pi. mannar, V, 23. Ellers mennar. Jfr. tydsk
poet. pi. mannen, Fölgesvende, Vasaller.
matevær, n. XVII, 4; egentlig: Madværd. Dæ va’ saa liti
mate vær, d. e. rimelig „der var saa lidet, som dude til Næring."
matevón, f. XVII, 5; egentlig: Formodning om Mad, Kimelighed for
Mad. Dæ va’ saa líti matevón, der var liden Rimelighed for
at deri var nogen Næring. Man kunde heri formode en
Forvanskning af matemon, m. nærende eller mættende Kraft,i Mad; men
ogsaa hos Landstad S. 406 heder det:
Utmannen bite af sildenakkin,
deð er litiö til matavön.
meinig, adj. menig, almindelig. V, 21: kvaar den meinig mann,
hver eneste Mand. Gmldansk: menig, al, hel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
