Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordforklaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
pad’e (langt et), m. IX, B, 10, Anm.; Bænk. For padd, pall;
Saa hörte jeg Ordet oftere udtalt i Sætersd. og det vestl. af ovre
Telem.
perm, VIII, 1: mæ raue permó (Dat. pi.); meddelt uden
Forklaring. Hos Landst. Nr. XXXV, B, 1: mæ raue perme, som
Kvæderen efter Landst. forklarte „Kufte." Ordet er vistnok d.
s. s. perm, f. Papir i en Bog med Hensyn til Tykkelse og Bonitet;
o»saa Bindet eller Pladen paa Siderne af en Bog (Aasen, Ordb.);
sv. p e r m a, egentlig Pergament; og Landstads Forklaring „
Skind-kufte" synes rigtig.
presson, m. IV, 27; forældet Udtale for prestson, Præstesön.
Saaledes siges paa Island hess for hests, Kriss f.>r Krists.
pule, f. VII, D, (ö); et Skjældsord, hvis Betydning Kvædersken ikke
kjendte. Vistnok d. s. s. oldn. púta, en Skjöge, der er laant
fra det romanske, gmlfr. pute, spån. portug. puta. — Ordet er i
Optegnelser af Visen om Iven Erningsonen forvansket til túte, og
til púke (Landst. XIII, 2 8), hvilket Landstad urigtig henförer
til oldn. púki, m. en ond Aand, Djævel.
rim, n. (aabent i). V, 1: hd slær ihdp rime mæ fótó.
Sangersken forklarte dette vistnok rigtig „hun slog Takten med
Föd-derne, hun kvad og dansed paa én Gang", rim er, som det
synes, en særegen Udtale for rim, n. egentlig Rim, her Sang,
Kvad, (denne Forklaring finder jeg ogsaa i J. Moes Optegnelse);
i det nordvestlige af ovre Telemarken hores ofte det aabne i og y
for det lukte i og ý foran ti og rø (og i visse enkelte Tilfælde
ellers); saaledes svin (næsten sven), grime, dyne, tryni. Med
rim sammenligne man vb. rima, som i de gamle Viser bruges i
Betydningen „kvæde" (Landst. XXXVII Omkv. XLIX Omkv.); i
svenske Viser rimma (Arw. I, S. 3. 17 7); Landstads Henvisning
(S. 340) til oldn. hi-eima (give Lyd, Klang) synes urigtig.
rimeslein’e, m. IX, A, 2; maa rimelig betyde „Ædelsten" og være
en Forvanskning af oldn. gimsteinn. Dette Ord er i de Vers,
som synges til Hindelegen (Landst. S. 7 86), forandret til
gliman-stein, hos Moe glimstein, hvorved man har tænkt paa glima,
skinne.
ringebrynje, f. IV, 28; Ringbrynje. Oldn. hringabrynja.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
