Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordforklaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
ningen synes efter Sammenhængen at maatte være: vore Veie
skilles her.
tvý, interj. VII, B, 16; XXIV, A, 24 Var.; fy. Andre Steder tvi.
tynnyr, m. XIII, A, 8. B, 8. 9 (rettet for tygjyl); d. s. s. tyn-
ner, Tjörn. Oldn. þyrnir. Det andet y er fremkommet ved
Ligedannelse; saaledes udtales i det vestl. af ovre Tel. ogsaa
tygjyU mykjy-
tyttug, adj. VIII, 32: tie troddi tyttuge. Uvis Betydning.
ufornaam, adj. XII, B, 9; tungnemmet. (I Optegnelsen forklaret
„kunde ikke nemme"). Af oldn.’ nema, nemme. Ordformen er
ellers ubekjendt og maaske noget forvansket.
ufsegreip, VII, A, 7. 32. 33: mæ ufsegreipi eller ufsegreipen
(Dat. sg.). Dette gamle Ord er i B, 20; C, 16. 17; D, (ö),
hos Landst. XXXVI, A, 22. 2 3 forandret til det mer forstaalige
mæ tussegreipen (af tuss, Bjergtrold), hos Landst. B, 11: mæ
tussegreivi. Det er rimelig forvansket af úfsgreip d. e.
ulvs-greip (jvfr. Gjeirúf = Gjeirulv o. .fl.), af ulv og greip, f.
Grebet i Haanden. 2) den hele indvendige Haandflade; Örkedalen.
Ogsaa Forstykket i Vanter (Aasen Ordb.). greip en er da vei
en gammel Dat. fem., for greipinni. — Ordet oplyses mærkelig
af fornald. sög. I, 50, hvor Sagnet om den onde Dronning Hvit
og hendes Stifsön Björn, der i mange Henseender minder om vor
Vise, fortælles: hon lystr mi til hans meo ulfhanzka, ok segir, at
han skyldi verða at einuiu hiobirni dlmum ok grimmum.
um, adv. i Forbindelsen um saa ta la, IV, 30; VIII, 2 2. 2 7. 31
som indledende Partikel med ubestemt Betydning. Jfr. oldn. poet.
um som udfyldende Partikel.
uttass, eonj. undtagen, medmindre. Tel., ogsaa ellers meget udbredt
söndenfjelds. Rimelig for utta dess (oldn. utan þess).
vaai, IV, 27: daa hoggji han ti av vaai. Kvædersken forklarte
„med al sin Kraft." Rimelig af vaa, f. Skade, Uheld; Tel. 2)
Fare, Frygt (Aasen, Ordb.); oldn. vá; altsaa egentlig „saa det
voldte Skade" eller „farligt."
Valla, v. a., præs. vell eller Vell’e IX, A, 1; D, 1; for valda,
veld; volde. Almindelig volda (e-e). Oldn. valda, præs. veld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
