- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
10

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - (Forord)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—e19—..
mellem den gamle og den nye Tid, til at betragte det
Gamles Afslutning som en naturlig Død og til at søge det
Nyes Kilder paa Norotydsklands Sletter.
Der er imidlertid en stor Forskjel paa Anledning og
Aarsag. Man læser tidt i Elskovsdigte, at det var en
enkelt vildfarende Lok paa den Elskedes Hoved, der bandt
Elskeren fast til hende, og man troer Digteren, fordi man
oeed, at det altid er en ganske tilfældig, ofte yderst
ubetydelig Anledning, der paa en gaadefuld Maade førstegang
aabenbarer hele et Menneskes Elskelighed for vort Blik og
vækker det nye Liv i os, som vi kalde Kjærlighed. Men
Digteren og den, der troer paa ham, vilde vist føle sig
høiest fornærmet, hvis Nogen forstod dette saaledes, at det
var denne enkelte Lok, han egenlig elskede, at det var denne
nbetydelige, tilfældige Anledning, der var hans Kjærligheds
egenlige Grund og Aarsag, thi Enhver, der har følt sig
betaget af Kjærlighed, vil vistnok mene, at den var halvt
om halvt en Naturnødvendighed i hans Sjæl, sprnngen
frem fra Sjælens inderste Eiendommelighed, og han oil
føle, at hele Verden snarere kunde være gaaet i tusinde
Stykker, end at den ubetydelige, tilfældige Anledning, som
Kjærligheden krævede til sin gaadefulde Opvaagnen, skulde
være udeblevet. Saaledes gaaer det med Alt, hvad der
heelt og asgjørende fylder et Menneske. Derfor kan Ørsted
tale med alvorlig Ærbodighed om Kant, Mynster med
inderlig Hengivelse om Jakobi og Øhlenfchlæger med
Sværmeri om Henrik Steffens som dem, hvem de skylde Alt,
men hvis Nogen forstaaer dette saaledes, at disse Mænd
havde den egenlige Grnnd og Aarsag til deres aandelige
Liv i hine Fremmedes Indflydelse, og ikke i deres egne
Sjæle, saaledes som de med Naturnødvendighed traadte
frem af Slægternes og Tidernes Gang, og saaledes som
de modnedes til Frihedt ved Personlighedens egen Væxt, —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free