- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
42

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42
Men dette Ideal, der fmiler og græder ved Menneskenes
Handlinger, dette Forbillede, der lokker og truer ham, denne
aandelige Magt i hans Kjød, det er det Guddommelige i
Mennesket, Guds Billede, hvori han er skabt, Guds Røft
i Verden, og derfor ere alle Samvittigheder til en vis
Grad eens.
Naar vi nu fpørge: hvorfra kommer faa Pligten?
hvorfor skal jeg adlyde dens Bud? saa er Svaret færdigt.
Her behøves ingen ydre Lov, intet udvortes Hensyn. Pligten
stammer fra Menneskets eget inderfte Væfen, saadan som
han nu engang er. At gjøre sin Pligt, saaledes som
Samvittigheden figer det, er at voxe sig felv, sit Ideal imøde;
at fvigte den er at falde af fra sig felv, at komme i
Modsigelfe med sit eget Væfen, at miste sin Frihed og
lænkebinde sig selv under noget Fremmed. Naar derfor Ethiken
har fremstillet det Gode som Ptigt, maa den begrunde
Pligten ved at fremftille det Gode som Ideal, og derved
stille sig i famme Sondring fra og i famtne Forhold til
Religionen, som Retten ftaaer i til Moralen.
Saalangt kom det attende Aarhundredes Moralister
imidlertid ikke. Dog maatte Pligtmæssigheden begrunbes;
det var nødvendigt. Pligternes Mængde maatte ligesom
bringes til Hvile i et Ideal, og dette fremtræder nu under
to forskjellige, omend ikke skarpt adskilte Skikkelser, af hvilke
den ene er ganske pudsig og uskyldig, men tillige stærkt
blandet op med andre ikke til Moralen henhørende
Tendenser i Tiden, medens den anden derimod er fuldtud
modbydelig, men mere ublandet og derved for den moralske
Bevidsthed mere betegnende.
Det føtfte af disfe Idealer vil jeg kalde det pædagogiske,
thi Særkfendet for den Tankegang, hvorved htn Tid ad
denne Vei troede at kunne begrunde Pligtmæssigheden og
gjøre Pligten til Pligt, ligger deri, at Formaalet for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free