Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Menneskeslægtens Udvikling til Fuldkommenhed ved Hjælp
af Oplysningen var en simpel phychologisk Forgang. Naar
en Tid bliver stokprosaisk og lukker alt Høiere ude af sit
Liv, naar den alene holder til med Forstanden og lader
Sjælens andre Evner ligge ledige, saa fordærves de;
Phantasien bliver til Phantasteri. Naar Tiden er blevet lige til
Bunden forstandig, saa varer det ikke to Minutter, før
i Phantasien som en lapset Lediggjænger hopper ud over alle
Beregningerne og gjør sig gjældende i phantastiske Projecter.
Det er derfor en ganske naturlig Ting, at den samme Tid,
der alene tænker paa en forstandig Oplysning, sætter hele
Oplysningens Formaal i et tomtPhantasteri, at den samme
Tid, der anseer det at oplyse og oplyses som den egenlige
moralske Handling, kan lade sig nøie med et blot
Taagebillede til moralsk Ideal. Men idet hint Ideal med sin
Verdensforbedring og sin Opdragelse af hele
Menneskeslægten saaledes ikke voxer frem fra selve den moralske
Bevidstheds Dybder, men dannes midt i Strømmen af alle
Tidens forskjellige Tendenser, er det naturligt, at det heller
ikke vinder bestemt Skikkelse og bestemt Fremstilling i den
moralphilosophiske Tænkning, men kun kommer til at flimre
En imøde allevegne fra.
Og saaledes forholder det sig. Ingen bestemt Mand
og intet bestemt Skrift kan nævnes som Ophavsmand til
dette Ideal, men til Gjengjæld strømmer det igjennem
saagodtsom Alt, hvad Tiden tænkte og skrev, thi dette Billede
af en kommende Tid, hvor Menneskene ved Oplysningens
Hjælp havde faaet Verden fuldendt og sig selv fuldkomne,
var Sjælen i hele Tidens Leven. Ikke blot at Poesien
ofte hviler paa dette Billede, men selv i de tørreste
Afhandlinger om Trykkefrihed, Bondefrihed, Agerbrugets Opkomst
o. s. v. træffer man paa Indledninger og Afslutninger, som
man ikke forstaaer, naar man ikke veed, at det, Forfatteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
