- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
47

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47
finde Sted hos et oplyst Folk. Der gjøres Lidenskaben
sædelig, underkaftes Sindigheds Love og haver værdige
Formaal; der ere fornuftige Begreber om Menneskets og
Borgerens Rettigheder og Pligter allevegne udbredede. Iver for
det atmene Bedste befjeler der lidenskabelig alle Hjerter, og
privatTarv viger for Almeenvel. Der herske Kjærlighed til
Orden og Lov, Agtelse for Trediemands Rettigheder, Følelfe
for Sandhed og Dyd; der lader den borgerlige Frihed, fri
for ufornøden Tvang, hver Evnes og hver Virksomheds
Udvikling have ftort Virkerum. Sand Oplysnings
Tidsalder behøver ikke at være store Hoveders og glimrende
Talenters Epoke, men det er nødvendigen Dyds og
Sædeligheds Tidsatder; thi Sædelighed og Dyd bebude
Menneskets Myndighed, og fand Oplysning har denne Myndighed
til sin visse og uadskillelige Følge. Denne Tidsalder er
ikke endnu, vi vandre i mørk Skumring, ikke i Dagens
Klarhed. Uvidenhed og Overtro kunne endnu upaaankede
have deres Spil, mørke Fordomme kunne paanøde Sand-g
heden Taushed, Lidenskaber yttre sig med vildt Raferi.
Sindighed og Retfærd have ikke opslaaet deres Pauluner
iblandt os. Men skulde hine Oplysningens Dage derfor
aldrig oprinde? skulde Menneskeslægten aldrig vandre
iFornuftens og Sandhedens Lys? skulde Sjælenes Myndighed
stedfe kun kunne vorde faa Vises Arvedeel? Nei,
Medborgere! lader os ikke mistvivle om vor Slægts fremskridende
Udvikling, lader os ikke falde af fra Troen til denne; at
vor Beftræbelse for, at det stedfe skal vorde bedre paa
Jorden, ingensinde maa forekomme os den latterligste blandt
Daarskaber, at vor virkfomme Iver for det Gode i Verden
ingensinde maa kjølnes.« Dette er ikke Fraser. Hvor stærkt
end Talerens phantaftiske og halv naragtige Forestillinger
om Civilifationens Formaal stikke igjennem, kan det dog
ikke miskjendes faaledes, at man ikke følte Alvoren derved,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free