- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
62

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62
forsptlder fig ikke i Mystifikationens Mørke; tvertimod, først
da træder han frem, klædt i Lysets Klarhed. Religionens
Under er det ydre, nødvendige Modstykke til det, han har
truffet dybest i fig felv, og han anskuer li det kun sin egen
Naturs Grundvæfenr overført paa Verden og
Menneskeslægten. Hvor nødvendigt Underet er for den menneskelige
Bevidsthed, naar den virkelig for Alvor fatter sig fatnmen
paa fine dybefte Fordringer, viser strax Mythologien. Vishnu,
Ofiris, Olympen, Valhalla, hvad ere de Andet end
Menneskenes Forføg paa at skabe Underet, fremkaldte af deres
Trang til at anskue som ydre Virkelighed, hvad de følte
inden i fig som drivende Magt? Og skjønt nu Mennesket
selv ikke kan frembringe Underet hverken i Virkeligheden eller
i Phantasien, men kun kan danne det Fabelagtige, faa er
dog selve dette Fabelagtige den egenlige, religiøfe Kjærne i
Mythologien, og efterhaanden som det forsvinder, og
Mytherne udvikles til poetisk Klarhed og forstandig
Gjennemskuelighed, tabe de deres Sammenhæng med den religiøse
Trang i Menneskelivet, og den paa Mythologien byggede
Cultur forvilder sig og forfvinder. Uden Underet gives der
ingen Religion, men uden Religion bliver Livets Klarhed
til Fadhed eller Spidsfindighed, og dets Virkelighed til
Tomhed eller Udskeielser.
Da nu Underet er Religionens egenlige Væfen,
charakteriseres en Tids Forhold til Religionen ved den Stilling,
som Underet indtager i Tidens almindelige Bevidsthed. Den
kan være yderft forskjellig. Man kan opfatte Underet som
en faa isoleret, med hele den øvrige Tilværelfe
sammenhængsløs Enkelthed, at det rager frem i Historien som et
Uhyre, der er mere skikket til at slaae Bevidstheden med
Rædfel end til at bringe den Trøft, eller man kan opfatte
det i en faa hjemlig og fortrolig Sammenhæng med den
øvrige Tilværelfe, at det træder frem for Bevidstheden som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free