- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
66

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

66
ramme Hovedet paa. Thi hvis Datiden gjorde nogen
Forskjel paa Forstand og Fornuft, saa var det den, at Bondens
Forstand kaldtes Forstand, Etatsraadens derimod Fornuft.
Men Fornuften er ikke nogen høiere Evne i Sjælen og
naar der tales om Jesus og Fornuften, saa menes der
Jesus og Forstanden og intet Andet. Fornuften er det
Objective, Forstanden det Subjective. Fornuften er
Virkelighedens indre Form, Forstanden den Evne i Sjælen,
hvorved denne Form sandses. Forstanden og Fornuften
følges ad, som Øiet og Lyset, Øret og Lyden. Det
Fornuftige i Tingen er det, som Forstanden kan begribe, og derfor
kan man tale om et Fornuftens Rige, i hvilket Forstanden
føler sig hjemme, fordi det er underlagt Love, som
Forstanden kan forstaae og maa billige. Det af Religionen,
som Forstanden kan forstaae, det er derfor det Fornuftige i
den, f. Ex. dens Morallov, men da det egenlig Religiøse i
Religionen, Underet, netop efter fit Begreb ligger udenfor
Fornuften og skeer uden dens Love, kan det kun gribes af
den personlige Trang, i Kraft af en Fordring, der ligger
dybere i Bevidstheden end Forstandens. Saasnart
Forstanden kommer til høibords i den religiøse Bevidsthed,
begynder den derfor strax med at drive Underet ud og lære
Menneskene at leve uden Trangen til det. Der er kun een
Slags Undere, den lader staae, nemlig dem, der først faae
religiøs Betydning ved deres Sammenhæng med
Christendommens Grundunder, f. Ex. Skabelsen af Intet. Om
dem siger den koldt: derom veed jeg ingen Besked, thi den
veed, at de falde af sig selv, naar Grundvolden virketig
bliver rystet. Dog er det endogsaa kun da, at den lader
selv disse Undere staae, efterat den er konnnet til
Herredømmet, naar den religiøse Bevidsthed er bleven
rationalistisk paa Grund af Ligegyldighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free