Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
selv Præsterne subskriberede paa det. Man faaer det bedst
at vide af ham selv, svarer Horrebow og saa følger
Besvarelsen. Jesus kalder fig unegtelig selv Guds Søn, men
derved gjør han ligesaalidt sig selv til Gud, som han gjør
Apostlene og dem, der følge hans Lære, til Guder, fordi
han kalder dem Guds Børn, og naar han kalder sig Guds
eenbaarne Søn, saa mener han blot, at han er »den
ypperste, mellem alle Gud kjære Mennesker det mest elskede
og velsignede, mellem alle Religionslærerne den mest med
himmelsk Viisdom og Dyd begavede«. Fremdeles har Jesus
rigtignok selv sagt: Jeg og Faderen, vi ere Eet, men derved
har han ikke gjort sig selv til Led i en Treenighed,
ligesaalidt som han har optaget Apostlene i Trenigheden ved at
sige, at ligesom han og Faderen vare Eet, saaledes skulde
ogsaa de, som vandrede i hans Fodspor, være Eet med ham.
Paa denne Maade bortforklarer nu Horrebow Christi
Guddommelighed af selve Biblen, og fremstiller saa Dogmerne
om Guds Menneskeblivelse i Christus og Menneskeslægtens
Forløsning ved dette Under som et Opspind af
Vankundighed og Egennytte, og som en Taabelighed, der
ingenlunde kan bestaae for en oplyst Forstands Prøvelse.
Christus er kun et Menneske som en af os og hans Betydning
i Historien indskrænker fig derfor til, at han var en estor
Lærer i Moral. Dog er denne Moral ingenlunde uden
Feil og navnlig er den blevet stærkt forvansket ved
Theologernes Fordreielser. Den maa derfor rettes og renses ved
at drøftes af Tidens Oplysning, af den menneskelige
Forstand, thi hvad Forstanden finder ud, det er den høieste
Dom og den eneste Rettesnor.
Her har man altsaa en fuldblods Fritænker for sig,
men hvorvidt greb nu dette Fritænkeri om sig? hvorlangt
trængte det frem, ud i selve Folket?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
