- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
70

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70
Klasser. »Jeg indfinder mig i Kirkerne«, siger en
Pseudonym i »Den danske Tilskuer« 1791 Nr. 11, »naar der er
Kirkemusik, thi det er den eneste Tid, da vor Beaumonde
værdiger disfe gammeldags Bygninger sit Besøg«. Regje-r
gjeringen var ratlonalistisk. Vel var Christian den Syvendes
Plan at afskedige alle Præster og forvandle Kirkerne til
Kornmagasiner kun et ligesaa flygtigt som fjantet Indfald,
men Regjeringens Iver for Seminarievæfenet og navnlig
dens Lidenskab for at faae de theologiske Studenter
forsynede med phyfiske, chemiske, botaniske Kundskaber og hvad
der ellers hørte til for at danne en oplyst Landmand, viste,
at den ikke blot satte Skolen over Kirken, men at den
endogsaa ønskede at forvandle Kirken selv til en Skole.
Publikum var rationaliftisk og kunde ikke godt være Andet, thi
det mødte Rationalismen ilke blot i Horrebows
Religionsblad og Malte-Møllers Repertorium, ikke blot i
Smædeskrifter, der gjorde Præsternes Dragt latterlig, og fremstillede
deres Lære fom Vaas og deres Stand fom demoraliferende,
fordi den tvang dem til at lære Andre, hvad de ikke selv
troede, men det mødte den overalt i den hele Litteratur, thi
Datidens Litteratur var fra Ende til anden kun en
Propaganda for Oplysningen, og det, Oplysningerne førft og
fremmest maatte have bort, var netop Religionens Mysticisme.
Man var næsten fifsig i at øve denne Gjerning; man overtz
listede Publikum. Man bibeholdt degamle Udtryk, men
man gav dem en lille Tilfætning, der slet ikle fyntes at
have anden Virkning end at Begrebet gkom til klarere at
lyse igjennem Udtrykket, men som i Virkeligheden jog det
Religiøse ud af Meningen. Folk var vant til at kalde Gud
»Dommer«; nu kaldte man ham »Naturens Do:ntner« og
dette saae jo i og for sig ganske uskyldigt ud, men derved
forvandlede man unegtelig den i den ethiske Verden
magtfuldkomne Personlighed med hans Retfærdighed og Naade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free