- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
94

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94
opnaaet en vis Udvikling, og dog døer det øieblikkelig,
saasnart dette dets Grundlag trænger sig ind i det og optræder
selvstændigt. Fra hvilken Side man end betragter det
selskabelige Liv, viser det sig at være et Begreb, som maa
holdes svævende, ligesom Mahomeds Kiste, om hvilken der
fortælles, at den er ophængt frit i Luften mellem to
Magneter, saa at den, hvis den blev ulige tiltrukken af en af
dem, øieblikkelig vilde falde. Begrebet er svært at bestemme,
men een Side af Sagen er simpel og klar, nemlig det
Spørgsmaal: hvorpaa beroer det selskabelige Liv? og hvad
er det, som gjør, at man tillægger denne ellert hin Skikkelse
af det et større eller mindre Værd, saaledes at der har
været Skikkelser af det, der forekomme os latterlige, og
andre, der staae for os som ideale Leveformer, efter hvilke
vi kunne længes med hele vor Sjæls Trang?
Nuvel — det selskabelige Liv beroer paa, at der
foresindes en af Alle kjendt og af Alle anerkjendt Maalestok,
som ethvert enkelt Menneske træder hen under og maaler
sig paa. Derefter indtager han saa sin Plads, som Ingen
gjør ham stridig, naar han har truffet sit Maal, men som
Alle negte ham, hvis han har maalt sig galt; derefter
bestemmer han de yderste, synlige Omrids af sin Færd imod
andre Mennesker, medens derimod Sjælen i hans
Handlinger, hans Bevæggrunde, blive, eller i det mindste burde
forblive, ganske uberørte af, hvad Maalestokken har fortalt
ham om hans Person. Saasnart denne i den almindelige
Bevidsthed usynlig tilstedeværende Maalestok forstyrres og
det enkelte Menneske begynder at maale sig med sin egen,
vilkaarlige Maalestok, saa opløser det selskabelige Liv sig i
Forvirring, og Raahed bryder ind i dette lette, glimrende
Spil, hvor alle Livets Magter ellers møde, ikke til Kamp,
men forsonede iHarmoni. Og hvor denne Maalestok endnu
ikke har dannet sig, der findes slet ikke noget selskabeligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free