- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
97

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97
smaa Sølvplader, hver med forskjelligtAarstal. Hver Plade
betegner, at den store Mand eier en Million, og Aarstallet
angiver Tidspunktet, da han fik Summen. Man bukker for
Millionerne; Millionerne ere Maalestokken. Længere ned
blive Tusinderne det, endnu længere ned Dalerne og tilsidst
maaler Husmanden fin Datters Beiler efter Størrelfen af
den Gris, han eier. Det er raat, vil man sige. Aa ja,
saamænd, men fra det Naturlige til det Raa er der ofte
kun et meget kortSkridt. I den lærde Verden mødes man
i Døren af en Mand, der siger: »Jeg har ædt fyv fede
Bibliotheker. Hvormange har Dutfaaet tillivs?«
Kundskaberne ere Maalestokken. At kunne læse og skrive er der
nødvendigt for overhovedet at være Menneske; at høre Fore- e
læsninger og tage Examina er nødvendigt for at være
dannet, og at være lærd er at have Værd. Det er
latterligt, vil man sige. Aa ja, men det er dog bedre at være
latterlig end at være raa.. I den politiske Verden fpørges
der: »Hvormange Stemmer hareDu iThinget eller
iValgkredfen?« Man maa kjende en Minister eller en Redacteur
eller i det mindfte jevnlig fpille L’ho:nbre med en
Rigsdagsmand, thi Magten er Maalestokken, og har man ingen
Magt, ikke engang Skyggen af Magt, faa er man blot —
spisende og dandfende Medlem af det selskabelige Liv, men
ellers er man slet ikke til. Det er maaskee »forfærdeligt«, dog
troer jeg ikke, at Forfærdelfen egenlig behøver at betyde faa
meget, Saaledes gaaer det til overalt. Smaapigerne fpørge
hinanden: »Kan Du fye Hulføm ?« Tenorerne: »Kan Du
tage det høie C?« I detSmaa har hver Kreds sin
Maalestok, i det Store har hver affluttet Cultur sin, og ligesaa
nøiagtigt som Maaleftokken i det Smaa affpeiler den
Interesfe, som behersker en vis Kreds, ligesaa nøiagtigt
affpeiler den i det Store den Culturs indre Beskaffenhed,
hvorudaf den er født. Om en vis given Tids felskabelige
— 7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free