- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
101

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

101
slagteren foran Hesteslagteren, og saaledes ogfaa deres Koner,
naar de gik til Kirke eller ved andre festlige Leiligheder.
Dette gjaldt ikke mere og ikke i Kjøbenhavn; men hvor den
kongelige Anordning hist og her lod et Vindue staae
ufuldført i dette Aladdinspalads, hvortil den ønskede at omdanne
Samfundslivet, der mødte strax den offenlige Moral og
murede Vinduet færdigt. Det seer allerede løierligt ud at
Ludvig Holberg ved Indvielsen af Sorø Academi ikke kunde
komme til det kongelige Taffel, skjønt Academiet var
oprettet for hans Penge, men derom lod sig maaskee sige
Noget, der kunde see ud, som om der var Mening i det.
Men det er fuldstændig komisk, naar en Digter af en Ode
til Bredstrup Offersten, der sindes iAugustheftet af »Minerva«
1792; i en Note gjør en Undskyldning, fordi han er saa
dristig at kalde Amtmandens Fuldmægtig »Skriver«, hvilket
han var nødt til for Versemaalets Skyld; og man faaer
atter et Indtryk af Daarekisten, naar Rahbek fortæller, at
en Etatsraad i et Aftenselskab hos hans Fader holdt
bevægelige Taler, fordi Preisler, der til alle Menneskers
Forargelse var gaaet til Theatret, skjønt han var Søn af en
virkelig Justitsraad, havde i et Stykke maattet kysse en
anden Skuespiller paa Haanden, skiønt dennes Fader ikke
var i Rangforordningen. Overalt, selv ved de utroligste
Anledninger, mærker man, at Titel- og Rangvæsenet holdt
hele Tidens Omgangsliv i sine Kløer, og det passede
saaledes ind i Tidens hele Tænkemaade, ia voxede saa
naturligt ud af den, at, havde det ikke allerede været opfundet
andetsteds, vilde det upaatvivlelig være blevet opfundet
den gang her. Naar en Mand øinede en Mulighed til at blive
Kammerraad, kunde han ikke mere fove af Længsel derester,
og naar saa endelig den store Time var kommen, og han
virkelig var bleven Kammerraad, saa besvimede han af
Glæde. Himlen aabnede sig for hans Blik, og han saae

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free